[fræŋklin], 1706-90: amerikansk politiker, fysiker og forfatter. Opfinder af lynaflederen. Franklin virkede for de amerikanske koloniers selvstyre og senere for deres løsrivelse. Han var 1776 medforfatter af Uafhængighedserklæringen og udvirkede 1778 som gesandt i Frankrig at dette land anerkendte USA's selvstændighed og erklærede Storbritannien krig. Forlangte 1790 slaveriet afskaffet. Selvbiografi udgivet 1836-40.
........................................................................................................................