: et af de romanske sprog. Det tales af ca. 55 mio i Frankrig, og endvidere i Canada, Belgien, Schweiz, Luxembourg og Monaco; er officielt sprog i mange tidligere franske og belgiske kolonier. Grundlaget for fransk er galloromansk, en latinsk dialekt med keltiske og germanske låneord, som i 800-tallet var et selvstændigt oldfransk til ca. 1350. Kongemagtens prestige gjorde dialekten omkring Paris mønsterdannende for fransk, som i struktur afveg stærkt fra latin.
I middelfransk 1350-1500 simplificeredes fransk yderligere og mange låneord optoges. Nyfransk fra 1500-tallet præges af en bevidst sprogpleje, især udøvet af Académie Française. Med sit klare, logiske præg blev fransk i 1600- og 1700-tallet det internationale sprog i Europa og er stadig diplomatiets hovedsprog.
I 1900-tallet har engelske-amerikanske låneord vundet indpas i fransk, hvilket har fremkaldt off. modforholdsregler til bevarelse af sprogets renhed.
........................................................................................................................