: hovedgård ved Ålbæk SV for Skagen. Kendt fra
1300-tallet. Efter tørlægning af den store Gårdbo Sø o. 1880 opførtes
hovedbygningen i renæssancestil 1893 af Martin Borch ved den tidligere søbred.
Den gamle gård
Middelalderens Gårdbogård ejedes 1335 af ridderen
Henrik Nielsen (Panter)(+ tidligst 1345), som bortmageskiftede sit gods i
Gårdbo til Vrejlev kloster, i hvis arkiv (senere på Ålborghus) der 1573 fandtes
32 pergamentsbreve vedr. gården og søen. Gårdbogård synes derefter at være
forblevet i klostrets eje til reformationen, hvor det kom under kronen. 1546
udstedte Christian III et birkebrev, formentlig en bekræftelse på en tidligere
udøvet birkeret. 1577 skødedes gården med 3 "bunker" (beboelser) på
dens enemærke til Karen Eilersdatter Rønnow, enke efter Jens Bille til
Lyngsgård og Vrejlev kloster (+ 1575). Efter hendes død i 1592 solgtes G. til
fru Ingeborg Skeel til Voergård (+ 1604), gården var nu en fæstegård og dens
jorder var o. 1660 næsten ødelagt af sandflugt. 1662 tilhørte halvdelen af G.
fru Lene Rud til Vedby (+ 1671) enke efter Jørgen Grubbe til Tostrup m.v. (+
1640), en fjerdepart ejedes af arvingerne efter generalkrigskommissær Knud
Ulfeldt Christoffersen (+ 1657), og den sidste fjerdedel af fru Ide Skeel til Asdal
m.v. + 1684, enke efter Frederik Rantzau til Krapperup m.v. (+ 1645). 1795
overdroges birkerettighederne til kongen.
Den nye gård
Gaardbogaards nuværende hovedbygningen er opført 1893
i nederlandsk renæssancestil efter tegning af arkitekt Martin Borch.
Gårdbogård Gods er på 916 hektar. Grundlæggeren af
Gårdbogård, Jørgen Wendelboe Larsen, tørlagde Gårdbo Sø i årene 1881-83. Søen
var indtil da den største i Nordjylland. Afvandingsanlægget blev restaureret i
1941-45 med betydelig statsstøtte fra Landbrugsministeriet.
Danmarks Naturfredningsforening ønsker at genskabe
Vendsyssels største sø, Gårdbo Sø, som blev tørlagt i slutningen af
1800-tallet. Gårdbo Sø er tørlagt ved dræning og gravning af kanaler. Vandet
bliver stadig pumpet væk og via en ringkanal ledt til Knasborg Å.
Syd for Gårdbogård skal der 1842 under flyvesandet
være fundet spor af en bygning, vistnok den ældre Gårdbogård.
Ejere af Gårdbogård
(1335-1343) Ridder Henrik Nielsen Panter
(1343-1536) Vrejlev Kloster
(1536-1559) Kong Christian d.3
(1559-1577) Kong Frederik d.2
(1577-1592) Karen Ejlersdatter Rønnow gift Bille
(1592-1604) Ingeborg Nielsdatter Skeel gift Banner
til Voergård
(1604-1608) Slægten Arenfeldt / Slægten Lykke
(1608-1611) Hans Axelsen Arenfeldt
(1611-1658) Jørgen Hansen Arenfeldt
(1658) Margrethe Jørgensdatter Arenfeldt gift
(Banner) Høg
(1658-1661) Tage Banner Høg
(1661-1662) Tage Banner Høg / Christoffer Frederik
Buck
(1662-1671) Lene Rud gift Grubbe / Knud
Christoffer Ulfeldt / Ida Skeel gift von Rantzau
(1671-1684) Ida Skeel gift von Rantzau
(1684-1724) Enke efter Frederik Rantzau til Krapperup
m.v.
(1724-1771) Christian Ottosen von Rantzau
(1771-1782) Frederikke Louise von Raben gift von
Rantzau
(1782-1793) Carl Adolf Christiansen von Rantzau
(1793-1795) Søren Hillerup
(1795-1854) Den Dansk Stat
(1854-1880) Forskellige Ejer
(1880-1931) Lars Jørgen Wendelboe Larsen
(1931-1940) Engeline Margrethe Thorn gift Larsen
(1940-1964) Georg Østergaard
(1964-1974) Ejnar Flensted Nielsen
(1974-1999) Vincent Carl Christian baron Lerche
(1999-) Svend Aage Christiansen
........................................................................................................................