1817-90: dansk komponist og dirigent. Romantikkens mest fremtrædende repræsentant i dansk musikhistorie. Blev 1867 den første direktør for musikkonservatoriet i Kbh. Gennembrud som komponist fik han med ouverturen Efterklange af Ossian (1840). Hans første symfoni På Sjølunds fagre sletter blev uropført af Mendelssohn i Leipzig 1843 og banede vej for Gades internationale ry; 1844-47 var han tilknyttet Gewandhaus-orkestret som dirigent. Foruden 8 symfonier, romancer, kammermusik og klaverværker har Gade komponeret balladen Elverskud (1853).
........................................................................................................................