italiensk vi'ola da 'gamba, engelsk viol: strygeinstrument der under spillet holdes støttet på eller mellem knæene (italiensk gamba: ben eller knæ), evt. støttet på gulvet. Gambefamilien, beslægtet med violinfamilien, omfatter en halv snes instrumenter med seks strenge og gribebræt med tværbånd. Musikkens udvikling favoriserede violinfamilien, dog har basgamben, svarende til celloen, oplevet en renæssance i 1900-tallet
........................................................................................................................