1807-82: italiensk frihedskæmper. Som leder af friskarer deltog Garibaldi 1848-49 og 1859 i Mazzinis opstande mod Østrig. 1860 indtog han med sine friskarer, rødskjorterne, Sicilien samt størstedelen af kongeriget Neapel, som han trods sin republikanske overbevisning overlod til Sardiniens konge, den senere Vittorio Emanuele II, for at sikre Italiens enhed. Garibaldi søgte at erobre Rom for at gøre ende på Kirkestaten, men besejredes af fransk og pavelige styrker.
........................................................................................................................