: de folk der taler germansk sprog; i forhistorisk tid boede germanere muligvis i N-Tyskland og S-Skandinavien; germanere blev historisk kendt ved det tryk de fra ca. 100 fødtKr. øvede mod Romerrigets grænser. Ved slaget i Teutoburgerwald 9 e. Kr. standsedes romersk fremstød.
Af afgørende historisk betydning blev germaneres folkevandringer. Blandt de først kendte stammer var cimbrer og teutoner; fra 1. årh. e.Kr. var de vigtigste stammer bl.a.: friser, longobarder, vandaler og goter; siden optræder saksere, franker og alemanner. Germaneres hovederhverv var landbrug; endvidere drev de handel, bl.a. med Romerriget.
Den nære kontakt med Romerriget medvirkede til fremvækst af kongemagt til fordel for høvdingemagt; endvidere begyndende klassedeling med adel og bondestand samt en stor gruppe ufrie eller halvfrie landarbejdere. Høvdinges følge af professionelle krigere udgjorde kernen i germaneres hære. Stammens højeste myndighed var tinget.
........................................................................................................................