Gisselfeld
Slot
Det nuværende Gisselfeld blev grundlagt af Peder Oxe, der
var Rigshofmester (statsminister) og byggede borgen/slottet fra 1547-1575.
Efter Peder Oxes død overtog hans kone, Mette Rosenkrantz til Vallø, driften.
Da hun døde i 1588 overtog Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner, slottet. Hun
giftede sig med Henrik Lykke til Overgaard, og Lykke-familien besad herefter
Gisselfeld, indtil Kai Lykke i 1661 blev dømt på liv, ære og gods på grund af
majestætsfornærmelse. Det betød, at Gisselfeld fra 1661-1670 var under Kronen,
indtil det blev givet til Greve Hans Schack for hans bedrifter under
Svenskekrigene. Hans Schacks efterkommere solgte Gisselfeld til Adam Levin
Knuth i 1688. Familien besad Gisselfeld til 1699, hvorefter Christian
Gyldenløve (søn af Kong Christian den 5. og Sophie Amalie Moth) overtog godset.
Gyldenløve døde i 1703, men han nåede dog at oprette en fundats, ifølge hvilken
godset skulle overgå fra at være privatejet til at være et adeligt
jomfrukloster.
Gisselfeld omkring 1870.
Gisselfeld, som ligger mellem Haslev og Næstved, er et af Danmarks
største godser med et areal på 3.850 hektar med Hesede, Edelesminde, Brødebæk
og Gødstrupgård, hvoraf 2.400 hektar er skov. Det er beliggende i flere
kommuner, men hovedgården ligger i Bråby Sogn i Faxe Kommune.
Gisselfeld nævnes i slutningen af 14. århundrede som
tilhørende tre brødre, Bo, Peder og Eskild Falk. Ide Eskildsdatter, en
sønnedatter af en af brødrene, bragte Gisselfeld til sin ægtefælle, hr. Mogens
Gøye. Deres sønnesøn, Christian 2.s bekendte trofaste mand, Henrik Gøye, solgte
1527 Gisselfeld til sin svoger, Johan Oxe til Nielstrup. Under Grevens Fejde
led Gisselfeld samme skæbne som så mange af landets andre herregårde og blev
plyndret og lagt øde.
Gisselfeld blev i sin nuværende form grundlagt af Peder Oxe
til Nielstrup, der byggede gården 1547-75. Den har oprindelig bestået af fire
sammenbyggede, tre stokværk høje fløje, opførte af røde sten og med meget tykke
ydermure. disse er til dels forsynede med skydeskår og har store, takkede
gavle. Midt på venstre fløj findes et fremspringende porttårn. Fjerde fløj var
oprindelige kirkefløjen, men den er for længst nedrevet; senere, til slutningen
af 18. århundrede, var der kirke i den søndre fløj. Gisselfeld var på de tre
sider omgivet af grave, på nordsiden af den såkaldte gårdsø. Den blev tillige
forsvaret af en mur (ligeledes opført af Peder Oxe), der støttede sig til to
tårnbygninger ved borggraven, og som først helt er forsvundet i vore dage. I en
af de hvælvede kældere under vestre fløj, der ved en hemmelig trappe stod i
forbindelse med værelserne i de øvre stokværk, siges Peder Oxe at have holdt
sig skjult, før han, efter at være faldet i unåde, rejste til udlandet!
Efter Peder Oxe overtog hans enke Mette Rosenkrantz til Vallø
ejendommen, og ved hendes død i 1588 fik Peder Oxes søsterdatter, Karen Banner,
stedet. Hun giftede sig med Henrik Lykke til Overgård og Lykke-familien havde
herefter Gisselfeld, indtil Kai Lykke i 1661 blev fradømt liv, ære og gods. Fra
1661-70 var Gisselfeld under Kronen. Herefter blev Gisselfeld givet til greve Hans
Schack som belønning for hans bedrifter under svenskekrigene.
I 1688 blev Gisselfeld solgt til Adam Levin Knuth i 1688, og
hans slægt havde Gisselfeld til 1699, hvorefter Christian V's søn med Sophie
Amalie Moth – Christian Gyldenløve overtog godset. Under navnet
Danneskiold-Samsøe har hans efterkommere siden bestyret godset som
overdirektører.
Familiefejden om begynder forfra. Komtesse
Erica Danneskiold-Samsøe kræver kusine Helene smidt på porten.
Virkeligheden overgår dramaet i tv succesen ’Arvingerne’.
Glem alt om Gro og Frederik for nu er hovedrollerne overtaget af medlemmer af
Danmarks fineste adelsslægt, familien Danneskiold-Samsøe.
Efter årelange stridigheder kræver komtesse Erica
Danneskiold-Samsøe sin kusine Helene Danneskiold-Samsøe smidt ud af
direktørboligen på Gisselfeld kloster og slot på Sydsjælland. Erica vil selv
have slottet.
Det bitre familieopgør indledes i dag mandag ved Københavns
Byret. Kravet om, at slottets nuværende overdirektør Helene Danneskiold-Samsøe
skal smides på porten, bakkes op af komtesse Ericas onkel, grev Ulrik
Danneskiold-Samsøe.
Takkede nej, da faderen røg ud
Den store familiefejde om Gisselfeld blev ellers afblæst i
2010 efter at komtesse Erica havde sagt nej tak til at overtage slottet efter
sin far grev Erik Danneskiold-Samsøe. Faderen var efter mere end 10 års stædige
retsopgør blevet kasseret og afskediget af slottets bestyrelse. Ved dom var
grev Erik blevet erklæret uegnet til at styre det store gods, der med sine
4.000 hektar skov og landbrug har en værdi på mindst en kvart milliard kroner.
Grev Eriks afsked med Gisselfeld sluttede på både tragisk og dramatisk vis, da
han under overværelse af tilkaldt politi blev sat ud af kongens foged.
Komtesse Erica var naturligvis dybt berørt af sin fars
skæbne og støttede ham til det sidste i, at hans afskedigelse var ulovlig, og
derfor afviste hun også i solidaritet med sin far at overtage stillingen som
Gisselfelds overdirektør. I stedet gik tilbuddet til hendes kusine,
advokatsekretær Helene Danneskiold-Samsøe, som straks sagde ja tak til det
prestigefyldte job som overdirektør med fri bolig på det smukke slot.
Nej, men ikke for evigt…
Familiefejden var tilsyneladende endelig forbi, men komtesse
Erica påstår nu, at hendes afkald dengang udelukkende var for at støtte sin
far, og at der ikke var tale om et evigt gældende afslag. Derfor føler hun nu,
at det er hendes arvemæssige ret at overtage overdirektørstillingen på
Gisselfeld, og hun har rejst sit krav mod både kusinen Helene og Gisselfelds
bestyrelse. Til retsopgøret har Erica allieret sig med en af dansk juras tunge
drenge, dr.jur. Eigil Lego Andersen, der er adjungeret professor ved Copenhagen
Business School og ekspert i erhvervs- og gaveret.
Bestyrelse: Ude for altid
Gisselfelds bestyrelse fastholder, at komtesse Erica i sin
tid endegyldigt frasagde sig arveretten til Gisselfeld, og at de derfor helt
lovligt udpegede Helene som overdirektør. Gisselfeld er repræsenteret ved
advokat Oluf Engell.
Om Gisselfeld Slot
I 1699 overdrog kong Christian den Femte Gisselfeld Kloster
til sin ældste søn Christian, som han havde fået med elskerinden Sophie Amalie.
Sophie Amalie var kongens yndling og han forærede hende øen
Samsø, og det blev derfor Kattegat-øen der lagde navn til Danneskiold-Samsøe
slægten.
Som direkte efterkommere af kongen tilhører
Danneskiold-Samsøe-slægten adelens 1. rangklasse.
Ifølge et gammelt testamente skal Gisselfeld til evig tid gå
i arv fra far til søn. Men i tre tilfælde har der ikke været nogen søn, og det
har kostet hidsige familieopgør.
Slottet styres i dag af en fond, og Danneskiold-Samsøe
slægten arver således kun stillingen som slotsherre (eller overdirektør, som
det officielt hedder).
Gisselfeld er landets femtestørste gods.
........................................................................................................................