: det danske kongehus siden 1863, sidelinie af det
Oldenborgske Hus, opkaldt efter slottet Glücksburg ▲
S for Flensborg Fjord. Den ældre Glücksborgske linie nedstammede fra Frederik
II's broder, hertug Hans d.y., og uddøde 1779, hvorefter dens len faldt tilbage
til tronen.
Den yngre Glücksborgske linie nedstammer fra Hans
d.y.'s sønnesøn August Filip. Til denne linie hørte hertug Wilhelm hvis søn
Christian ægtede Louise af Hessen, der var nærmeste arving til Danmarks trone
efter Frederik VII. Ved Tronfølgeloven af 1853 blev han dansk tronfølger og
1863 konge som Christian IX.
........................................................................................................................