Katedralen i Reims, opført 1211-1428; interiør med
midterskibet t.v., nordlige sideskib t.h.
go'tik, (oprindelig brugt nedsættende: barbarisk):
stilperiode i Europa mellem romansk kunst og renæssance, nord for Alperne ca.
1150-1525, i Italien ca. 1250-1420. Den gotiske stil udvikledes i Nordfrankrig
omkring et udbredt kirkebyggeri, fx katedralerne i Chartres, Paris, Amiens og
Reims; i England opførtes bl.a. katedralerne i Lincoln, Ely og Canterbury.
Gotisk arkitektur er karakteriseret ved spidse
buer (spidsbuestil), krydshvælv med ribber, båret af slanke pillebundter og et
stræbesystem; gennem udvendige stræbebuer og -piller blev de høje
loftshvælvingers belastning fordelt, så murene kunne gøres tynde med store
vinduer, der ofte blev dekoreret med glasmaleri (Chartres).
Gotisk billedkunst kendes bl.a. på det S-formede
"gotiske svaj" i menneske-fremstillingen og ved betoningen af Jesu
lidelse og smerte i motiver fra Ny Testamente. Skulpturen er ofte stærkt bundet
til arkitekturen, fx som portalskulpturer på kirkerne (Chartres), maleriet var
især knyttet til altertavler, glas- og vægdekoration (kalkmaleri), fx Giotto i
Italien. I Danmark opførtes Roskilde Domkirke og Skt. Knuds Kirke i Odense, og
de fleste romanske kirker ombyggedes og udsmykkedes i gotik. Se også: Chartres.
Gotik. Tværsnit af langskibel i en typisk gotisk
kaledral (Amiens): l. sideskib; 2. midlerskib; 3. arkade; 4. Irilorium; 5.
klereslorium; 6. krydshvælving med ribber; 7. gjordbue; 8. lag5101; 9.
slræbebuer; 10. liale (pinakel); ll. stræbepille; 12. vandspyer (gargouille).
Udsnit af bogmaleri af Paul, Johan og Herman de
Limburg i Les très riches heures du Duc
de Berry fra 1411-16 (Musée Condé, Chantilly).
Pietà i bemalet træ fra begyndelsen af
1300-tallet; tysk arbejde (Landesmuseum, Bonn).
Gotisk skrift; skriveskrift med store og små
bogstaver.
........................................................................................................................