Amfora
fra Melos med en fremstilling af Apollon på en vogn, trukket af vingede heste;
625·620 fødtKr. (Nationalmuseet, Athen)
Perioden
ca. 1100-700 fødtKr. præges af den geometriske stil; keramikken dekoreres med
geometriske ornamenter og primitivt tegnede figurer, fx Dipylon-vaserne. I
arkaisk tid (ca. 700-480) fik det græske tempel sin karakteristiske form, fx
templerne i kolonierne Agrigento og Pæstum i dorisk stil, i Lilleasien og på
Samos i jonisk stil; skulpturen er præget af et strengt og stiliseret
formsprog, karakteristisk er det "arkaiske smil"; sortfigurvaserne
har dekoration malet med sort lakagtig farve på det lyserøde ler. I klassisk
tid (ca. 480-330) blev Athens Akropolis med bl.a. Parthenon genopbygget;
skulpturens proportioner og ideale skønhed blev indbegrebet af klassisk
mådehold og harmoni; blandt billedhuggerne var Fidias, Polykleitos og
Praxiteles; rødfigurvaserne har dekoration som er udsparet på den sortmalede overflade.
Hellenistisk tid (ca. 330-50 fødtKr.) er de kolossale bygningsmonumenters tid;
skulpturen er præget af voldsom kraft og bevægelse og en stærk realisme som fx
i Pergamon-alteret.
Kalvebæreren;
marmorstatue fra arkaisk tid, ca. 570 fødtKr. (Akropolismuseet, Athen).
Niketemplet
i jonisk stil fra o. 425 fødtKr. på Athens akropolis.
Den
ene af de to Riacebronzer fra den græske kunsts klassiske periode i 400-tallet
f.Kr.; fundet 1972 i havet ud for den italienske by Riace i Calabria (Museo
Nazionale, Reggio di Calabria.
Nike
fra Samothrake; hellenistisk sejrsmonument af marmor fra ca. 190 fødtKr.
(Louvre).
........................................................................................................................