Det
nye flag fra 1985.
på grønlandsk: Kalaallit Nunaat: Jordens
største ø, den østligste af de nordamerikanske polarøer. Grønland er en del af
Kongeriget Danmark, ca. 50 gange større end det øvrige Danmark; 2,2 mio km², 52.940 indb. 1985.
Grønlands
formodede udseende hvis isdækket fjernedes og der ikke samtidig skete nogen
(isostatisk) hævning af de centrale dele som følge af frigøringen fra isens
vægt.
•
GEOLOGI OG TOPOGRAFI. Grønlands overflade domineres af indlandsisen der dækker
85% af øen og udgør 1/10 af Jordens ismasser. Isen er linseformet så bunden i
det centrale Grønland, hvor isen er op til 3.000 m tyk, ligger under havniveau.
Det isfri land langs kysten synes umiddelbart et forrevet fjeldlandskab, men
faktisk er der mange steder tale om et gammelt plateau, gennemskåret af dybe
dale og fjorde. På vestkysten er plateauhøjden gennemsnitligt 1.000 m, mens den
langs østkysten når 2.000 m. Det isfri land består mod syd og vest af
prækambriske gnejser med hyppige lag af amfibolit og anorthosit. Nord for Thule
er dette grundfjeld dækket af fladtliggende lag af sandsten, skifre og kalksten
fra prækambrium og palæozoikum. I Peary Land er lagene dog forstyrret som følge
af foldning. Den kaledoniske foldning har påvirket Grønlands østkyst ned til
Illoqqortoormiut. I Ø-grønland findes en veludviklet lagserie af yngre
palæozoiske og mesozoiske bjergarter, omfattende kalksten, lerskifre, sandsten
og grove konglomerater. Lag fra perm og jura er genstand for
olieefterforskning. S for Illoqqortoormiut findes udbredte plateau basalter fra
tertiær.
• KLIMA.
Hele Grønland har polarklima, men pga. landets vældige N-S udstrækning findes
store forskelle; mens sommertemperaturen er mellem 5 og 10°C er variationen om
vinteren stor; laveste målte er -70°C. Nedbøren, især som sne, er ca. 10 gange
større i syd end i nord.
•
PLANTEVÆKST. Det isfri område består overvejende af fjeldmark med
tundravegetation, som i det indre af de sydlige fjorde kan blive til kratskove
af mandshøjde med polarpil, el og birk; endvidere er her fra omkring 1950
forsøgt skovplantning med nåletræer. Der er megen hede og mose med især
rypelyng, revling, mosebølle samt lav og mos. I Grønland findes ca. 500 arter
af karsporeplanter og frøplanter.
•
DYRELIV. Største landdyr er isbjørnen langs østkysten og den nordlige vestkyst.
Specielle for N- og Ø-Grønland er polarulv, hermelin og lemming, samt
moskusokse som 1963 blev udsat på vestkysten og 1986 N for Thule; på vestkysten
findes desuden en bestand af ren.
Alm.
over hele landet er blå og hvid polarræv samt snehare. De største havdyr er
hvidhval, vågehval og narhval; hvalros, remmesæl, klapmyds, spættet sæl og
ringsæl. Alle rovfugle bl.a. sneugle og jagtfalk er siden 1970 totalfredede;
dog må havørn jages mod S. Vigtigste fiskearter er torsk, fjeldørred, laks,
angmagssak, rødfisk, hellefisk, helleflynder, havkat og haj. På flere
kystbanker findes store rejeforekomster.
•
BEFOLKNING. Grønlændere tilhører inuit-kulturen. 17% af den samlede befolkning
er tilflyttede danskere. 90% af befolkningen lever på vestkysten. Den tidligere
store befolkningstilvækst er reduceret pga. kraftig propaganda og oplysning om
prævention. Fra slutningen af 1950erne til midten af 1970erne er store dele af
befolkningen blevet samlet i byer. Bygderne blev nedlagt, dels for at oprette
et vist service- og administrationsniveau, dels for at sikre det
befolkningsmæssige underlag for etableringen af fiskefabrikker.
•
ERHVERV OG ØKONOMI. Grønlands økonomi er baseret på kapital udefra og er økonomisk
stærkt domineret af et enkelt erhverv, fiskeriet. Danske interesser spiller en
betydelig rolle i den grønlandske udvikling. I 1950 blev den danske stats
monopol på handel og erhverv brudt. Siden begyndelsen af 1970erne er ca. 80% af
den danske stats bruttoudgifter til Grønland tilfaldet dansk i Grønland eller
virksomheder i Danmark. En aftale med EF giver, mod betaling, EF-landene
fiskerettigheder inden for den grønlandske fiskerizone frem til 1990. Fiskeri
er Grønlands hovederhverv. Vigtigste fangst er torsk, rejer og laks, dog er der
sket en nedgang i torskefiskeriet pga. overfiskning og klimaændring.
Rejefiskeriet er i fremgang; der satses på en udbygning bl.a. med støtte til
nye rejefiskefartøjer, der nu er den vigtigste indtægtskilde. Mange laks, men
lav kvota. For at regulere fiskeriet udvidedes fiskerigrænsen 1977 til 200
sømil. På østkysten og i Thuleområdet fangst af sæl. Grønland er rig på
mineraler. Der er påvist forekomster af bly, jern, zink, uran og molybdæn. 1973
startede Greenex A/S udvinding af bly og zink på lokaliteten Sorte Engel i
Marmorilik. I perioden 1985-96 har et konsortium af olieselskaber fået
efterforsknings- og udvindingstilladelse til lovende olieforekomster i Jameson
Land N for Illoqqortoormiut. Uranholdig malm ved Kvanefjeld. Industrien især
knyttet til fiskeriet. Skibsværfter i de større byer på vestkysten. Danske mestre
dominerer den betydningsfulde bygge- og anlægssektor .
• FORVALTNING.
Ved Grundloven af 1953 blev Grønland en ligeberettiget del af Kongeriget
Danmark, Grønland har to repræsentanter i Folketinget. Siden 1955 er øverste
myndighed Ministeriet for Grønland, hvis højeste tjenestemand i Grønland er
rigsombudsmanden. Med indførelsen af Hjemmestyreordningen 1979 baseret på
fortsat rigsenhed med Danmark vælges Landstinget og Landsstyret. Grønland er
delt i 19 kommuner.
•
HISTORIE. Inuitisk bosættelse begyndelsen i Grønland ca. 2100 fødtKr. ved
indvandring fra Canada til N-Grønland, og en række kulturer afløste nu
hinanden: Independencekulturen I, Sarqaqkulturen, Independencekulturen II,
Dorsetkulturen og endelig Thulekulturen , de nuværende grønlænderes forfædre ,
som kom til Grønland ca. 950 e.Kr. Ved Erik den Rødes nordiske
bondekolonisation 985 e.Kr. med overvejende islandske landnamsmænd samledes
befolkningen i to bygder, Østerbygden og Vesterbygden. Fra Grønland udgik
Vinlandstogterne. o. 1000 kristnedes nordboerne og bispesæde oprettedes 1126 i
Garoar. Fra 1300-tallet indledtes nedgangsperiode for nordbokulturen,
hovedsagelig fordi klimaet blev koldere, men også fordi den sparsomme kontakt
med Europa efterhånden helt forsvandt, og endelig måske pga. kampe mod de
nordfra kommende eskimoer, skrællingerne. Den sidste af de to bygder bukkede
under o. 1500. Grønland var herefter uden forbindelse med N-Europa til engelsk
opdagerskibe i slutningen af 1500-tallet under søgen efter Nordvestpassagen
nåede Grønland. Fra ca. 1620 indledtes vest-europæisk, især hollandsk,
hvalfangst ved Grønland.
• Dansk
kolonisation. 1721 begyndte nyere kolonisation af Grønland med Hans Egedes
landgang ved Godthåb, fulgt af en 50-årig periodes systematiske udvidelse af
dansk-norsk administration i V-Grønland. Begunstiget af kgl. monopoler anlagde
handelskompagnier nye kolonier i samarbejde med missionsvirksomhed, bl.a. fra
1733 tysk herrnhutervirksomhed. 1728 udstedtes første omfattende lov for Grønland
hvorved fangerkulturen søgtes beskyttet mod skadelig påvirkning udefra; 1776
lukkedes Grønland for alle private og Kongelige Grønlandske Handel (KGH) fik
monopol på handelen. Under indtryk af frihandelstanker gjordes i 1830erne
forgæves forsøg på at sprænge monopolet. Ved Norges adskillelse fra Danmark
1814 ophørte norsk andel i administrationen.
Grønland.
(A) Udsnit af hovedkortet med nordboernes Østerbygden.
Landsdele
(med markering af Grønlands Nationalpark) og byer med grønlandske navne;
tilsvarende danske navne findes i tabellen herunder
Danske
og tidligere grønlandske navne på grønlandske byer:
1
Thule
2
Upernavik
3
Umansk
4 Godhavn
5
Jakobshavn
6
Egedesminde
7
Christianshåb
8
Kangatsiak
9
Holsteinsborg
10
Sukkertoppen
11 Godthåb
12
Frederikshåb
13
Ivigtut
14
Narssaq
15
Julianehåb
16
Nanortalik
17
Angmagssalik
18
Scoresbysund
Klimaforværring
og heraf følgende svigtende fangst førte til akut nød i befolkningen og i
konsekvens heraf indførtes forstanderskaberne , en art kommuneråd bestående af
dansk embedsmænd og grønlandske fangere, med social forvaltning som
hovedopgave. Dansk-Norsk strid om retten til hele Grønland fra 1920 afsluttedes
1933 med dom afsagt ved Den Internationale Domstol til fordel for Danmark der
under sagen havde fået støtte fra grønlænderne. Under den tysk besættelse af
Danmark 1940-45 centraliseredes administrationen i Godthåb; 1941 sluttede den
danske minister Kauffmann i Washington overenskomst med USA, hvorved Danmarks
suverænitet over Grønland bekræftedes og oprettelsen af amerikanske baser på Grønland
tillodes.
• Nyordningen.
1950 vedtoges nye love der satte Grønlands nyordning i gang og iværksatte en
indgribende ændring af hele samfundet til en moderne industristruktur: det
folkevalgte Landsråd oprettedes, KGH adskiltes fra administrationen og mistede
sit monopol på handelen, men KGH's forsyningspligt blev fastslået; der var
herved åbnet adgang for privat initiativ i Grønland. Der iværksatte s en stærk
udvikling af bysamfundene, herunder især sundhedsvæsenet. 1951 oprettedes efter
en dansk-amerikansk aftale en amerikansk militærbase ved Thule, hvis indbyggere
tvangsforflyttedes 180 km til Qaanaaq. Ved Grundloven af 1953 blev Grønlands
status som koloniområde ophævet og Grønland blev en del af Det danske Rige,
hvorved grønlænderries formelle ligeberettigelse med rigets øvrige borgere var
fastslået; dog har bl.a. fødestedskriteriet givet anledning til utilfredshed i
grønlandske kredse.
• Hjemmestyre.
Voksende ønske i grønlandske kredse om øget selvstyre førte fra 1973 til
nedsættelse af en række kommissioner vedr. hjemmestyre i Grønland; som et af
resultaterne indførtes bl.a. 1975 indkomstbeskatning til kommunerne i Grønland
som led i 1. etape af byrde- og opgavefordelingsreformen. Ud fra ønsket om en
reel politisk aftale om større grønlandsk selvbestemmelse nedsattes samme år
den store hjemmestyrekommission. 1979 etableredes hjemmestyret i Grønland og
fik i løbet af de følgende år næsten alle indre områder underlagt sig. Undtaget
er fortsat udenrigs- og sikkerhedspolitik, internationale aftaler og
råstofudvinding. Ejendomsretten til Grønlands undergrund er dog endnu uafklaret;
fra dansk side indrømmedes grønlandsk vetoret i dette spørgsmål; en
principvedtagelse i Landsrådet 1976 og en principiel tilkendegivelse vedtaget
1977 i hjemmestyrekommissionen fastslog grønlændernes grundlæggende rettigheder
til Grønlands naturgivne ressourcer. Den danske regering og det grønlandske
hjemmestyre har fået gensidig vetoret i dette spørgsmål; 1979 nedsattes Dansk-Grønlandsk
Fællesråd, bestående af hhv. 5 danske og 5 grønlandske medlemmer, hvis
hovedopgave bliver løsning af spørgsmål vedr. udnyttelsen af råstofferne i Grønland.
Landsrådet omdannedes til et folkevalgt Landsting. Efter det første valg i 1980
dannede Siumut landsstyre (regering) med Atassut som opposition. Siumut som
havde stået bag kravet om hjemmestyre fører en socialdemokratisk orienteret
politik og havde Grønlands udmeldelse af EF som mærkesag. Atassut er
borgerligt, lægger vægt på den fortsatte tilknytning til Danmark og ønsker øget
privatisering. Ved valget 1983 kom også det venstreorienterede Inuit
Ataqatigiit, IA, i Landstinget og indgik i det parlamentariske grundlag for
Siumut-landsstyret. Siden 1979 har Siumut og Atassut haft hver et mandat i
Folketinget. IA's marxistiske politisk med krav om fuld selvstændighed har
skabt problemer i samarbejdet med Siumut. 1984 fik Landsstyret en
samhandelsaftale med EF til afløsning for medlemskabet, men IA stemte mod
aftalen og stillede en mistillidsdagsorden til Landsstyret. Efter nyvalg hvor
Siumut og Atassut fik lige mange mandater indgik IA i koalition med Siumut, men
provokerede atter nyvalg 1987 efter at have udtalt mistillid til landsstyreformand
Jonathan Motzfeldts forhold til ombygningen af radaren på Thulebasen. Valget
1987 gav IA stor fremgang. På højrefløjen kom et nyt parti, erhvervspartiet IP,
Issittup Partiia, ind med 1 mandat. Siumut og IA fortsatte regeringssamarbejdet
med Jonathan Motzfeldt som landsstyreformand. Efter valg 1991 afløstes
Motzfeldt som landsstyreforrnand af Lars Emil Johansen, leder af Siumuts
venstrefløj; koalitionen med IA videreførtes. Ønsket om en hurtig
udviklingstakt har betydet at antallet af danskere især i administrationen er
øget, og de kulturelle og økonomiske forskelle giver problemer. Den forcerede
udvikling siden 1950 bl.a. med koncentration af befolkningen i byer har skabt
et kultursammenstød, som medfører store sociale problemer.
Grønland.
Kælvende gletscher ved Evighedsfjorden i SV-Grønland mellem Søndre Strømfjord
og Maniitsoq.
Typisk
fåreholderplads - Igaliko - i nordboernes gamle Østerbygden.
........................................................................................................................