[gri:n], født 1904: britisk forfatter. Greenes
omfattende forfatterskab igennem mere end 55 år spænder fra
"entertainments" i krimigenren som To hundrede pund er prisen (1936, dansk 1944) og Den tredje mand (1950, dansk samme år)
over rejseskildringer fra Afrika og Mexico og selvbiografier, En slags liv (1971, dansk 1972) og Ways of Escape (1980) til moralsk og
religiøst dybdeborende romaner som Brighton
Rock (1938, dansk 1950), Magten og
Æren (1940, dansk 1947) og Sagens
kerne (1948, dansk 1949), hvori specielt personernes forhold til
katolicisme, synd og nåde er afgørende. Størst succes har Greene fået, når han
har haft held til at forene disse forskellige sider af forfatterskabet i et og
samme værk, som i Den stilfærdige
amerikaner (1953, dansk 1956), Vor
mand i Havana (1958, dansk samme år), Maskespillet (1966, dansk samme år),
Konsulen (1973, dansk samme år) og Den
menneskelige faktor (1978, dansk samme år).
........................................................................................................................