Beliggenhed, nabostater og større byer.
Guate'mala: republik i Mellemamerika. Det centrale Guatemala
opfyldes af bjerge; nord herfor et kalkstensplateau og ved kysten i syd et
frugtbart sletteland. Hyppige vulkanudbrud og jordskælv. Tropisk klima.
Guatemala: republik; 108.889 km². Hovedstad Guatemala, 1,3
mio. indb.1983.
• Befolkning: 4,3 mio.1964; 5,2 mio.1973; 8,4 mio.1983,
heraf 45% rene indianere, resten mestizer og hvide.
• Religion: romersk-katolske kirke.
• Sprog: spansk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport84):
kaffe 31,9; kardemomme 8,9; bomuld 6,4; sukker 6,3.
• Vigtigste handelspartnere USA, Tyskland og El Salvador.
BNP pr. indb.1983 $ 1.120 (DK $ 11.490).
• Møntfod: quetzal a 100 centavos.
• ØKONOMI OG ERHVERV. De ca. 5% hvide, mest af spansk
afstamning, udgør landets herskende klasse, både økonomisk og politisk; de ejer
de gode jorder oppe i højlandet og er sammen med United Brands Co. Guatemalas
største jordbesiddere. Hovederhvervet er landbrug. Jorden er frugtbar men
erosion udgør et alvorligt problem. Ca. 70% af Guatemala er skovbevokset, men
udnyttes kun sparsomt. Guatemala har flere mineralforekomster, men de fleste
kendte er for små til at udnyttes. Olieproduktionen dækker ca. 10% 1985 af
landets forbrug. Landets industri er den største i Mellemamerika, med 16% 1984
af arbejdsstyrken beskæftiget der. Store, især amerikanske, investeringer. 40%
1984 af arbejdsstyrken er arbejdsløse. Et meget stort underskud på
betalingsbalancen er flere gange søgt afhjulpet gennem øgede skatter og store
prisstigninger på fødevarer.
• HISTORIE. (Før 1821, se Latinamerika.) - 1821 selvstændigt
medlem af Mellemamerikanske Føderation. 1839 selvstændig republik. Guatemala
blev væsentligst, med enkelte afbrydelser, regeret diktatorisk indtil 1944.
Under den reformvenlige præsident Arbenz (1950-54) der støttedes af det
kommunistiske parti, gennemførtes indskrænkninger af udenlandsk ejede
virksomheders rettigheder, samt jordreformer der bl.a. omfattede jorduddeling
til indianerne; ekspropriation af land ramte også det mægtige amerikanske United
Brands Company. 1954 gennemførte højre-kredse, støttet af USA, et militærkup.
Det følgende styre forbød kommunismen, standsede ekspropriationen og de
eksproprierede jorder blev givet tilbage til United Brands; endvidere
forfølgelse af venstre-radikale grupper. 1966-70 civilt styre; herefter
beklædtes præsidentposten af militærpersoner. Den politiske vold, rettet især
mod fagforeningsmedlemmer, intellektuelle og den indianske befolkning, anslås i
1970erne at have kostet over 50.000 mennesker livet og udøves både af regering
og de højreekstremistiske dødspatruljer; endog USA afbrød 1977-83 officielt militær
bistand, og fra 1983 anden bistand, pga. regimets brud på
menneskerettighederne. Efter militærkup 1982 og 1983 blev præsidentvalget 1985
vundet af den kristelig-demokratiske Vinicio Cerezo (født 1942) og ca. 30 års
militær domineret styre var hermed afsluttet. Amerikansk frygt for kommunistisk
orienteret regering i Guatemala førte 1986 til genoptagelse af militær bistand.
Guatemala gør krav på Belize.
........................................................................................................................