Landets beliggenhed med hovedstad og nabolande (1.
Guinea-Bissau; 2. Elfenbenskysten). Arealet er ca. 6 gange større end Danmarks.
Guinea: republik; fransk koloni til 1958. 245.857
km². Hovedstad Conakry,
763.000 indb.1980.
Befolkning: 2,5 mio 1957; 3,8 mio 1966; 5,7 mio 1983, størstedelen fulbe.
Religion: islam og stammereligioner.
Sprog: fransk (officielt) og 8 lokale.
Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1980): bauxit og alumina
96,8.
Vigtigste handelspartnere EF og USA. BNP pr. indb.1983 $ 300 (DK $ 11.490).
Møntfod: syli a 100 cauris.
[gi'ne:a]:
tidligere almindelig betegnelse for kystområdet langs Guineabugten, Vestafrika.
Deles i Øvre Guinea fra floden Gambia til Camerounbjerget, og Nedre Guinea
herfra til Angolas sydgrænse.
Guinea: republik i Vestafrika. Guinea omfatter en
smal strimmel lavland ved kysten og et indre plateau og bjergland, hvor
floderne Gambia, Senegal og Niger udspringer. Tropisk klima; ved kysten
regnskov, længere inde i landet savanne.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Landbrug er det erhverv, der
beskæftiger den største del af befolkningen, mens minedrift har størst
økonomisk betydning. Landbruget er dårligt udviklet, og Guinea importerer store
mængder kom. Guinea har 30% af verdens kendte bauxitforekomster; halvdelen af
produktionen eksporteres uforarbejdet, af den anden halvdel udvindes
aluminiumoxid på store internationale finansierede smelteværker. Nye store
jernmalmsforekomster ved grænsen til Liberia. Bortset fra
aluminiumoxidudvindingen er industrien kun svagt udviklet.
• HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1958: se
Afrika, historie.) - Guinea var den eneste franske koloni i Afrika der efter
folkeafstemning 1958 besluttede ikke at ville tilslutte sig Franske Union.
Frankrig svarede igen med afbrydelse af alle forbindelser. De blev genoptaget
1963, men atter afbrudt 1965 for at blive forbedret i 1970erne. Guinea lukkede
sig af fra omverdenen, men forsonede sig 1978 med sine naboer. Landets
præsident fra 1958 indtil 1984 Sékou Touré førte en socialistisk politik og
repræsenterede inden for OAU den radikale anti-imperialistiske fløj. 1970 søgte
invaderende port. styrker at vælte Touré, der ledede et stærkt centralistisk
styre. Efter Tourés død 1984 greb militæret magten, og har fortsat den hårde
undertrykkelse, som betyder at ca. 2 mio er flygtet fra Guinea.
........................................................................................................................