Ha'iti: republik i Caraibiske Hav. Gennem Haiti,
der består af den vestlige tredjedel af øen Hispaniola, løber fire
øst-vest-gående bjergkæder med brede frugtbare dale imellem. Tropisk klima;
nordkysten og bjergenes nordskråninger har regnskov, mens dalene har
savannevegetation. Orkaner forekommer hyppigt. En stor del af landbefolkningen
lever på sultegrænsen.
Haiti: republik; 27.750 km². Hovedstad Port-au-Prince, 763.000 indb.1982.
• Befolkning: 4,0 mio 1961; 4,3 mio 1971; 5,3 mio.
1985, heraf 90% negre og 10% mulatter.
• Religion: romersk-katolsk kirke (officielt), men
voodoo er folkereligion.
• Sprog: fransk (officielt) og kreolsk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede
eksport 1963): kaffe 26,9; industrivarer og halvfabrikata 50,4.
• Vigtigste handelspartner USA. BNP pr. indb.1963
$ 320 (DK $ 11.490).
• Møntfod: gourde a 100 centimes.
Haiti, der er på størrelse med Jylland; beliggenhed,
hovedstad og nabolande.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Over 65% (1983) af
arbejdsstyrken er beskæftiget ved landbrug, der mest drives som småbrug. Kun
enkelte områder bliver kunstvandet og brug af landbrugsmaskiner er meget
begrænset. Amerikansk økonomiske hjælp dækker 25% (1984) af Haitis budget,
yderligere 50% af budgettet dækkes af anden udenlandsk hjælp. Tidligere
minedrift er indstillet, til gengæld har amerikansk arbejdskraftintensitive
virksomheder slået sig ned i Haiti pga. lave lønninger og ingen regler for
arbejdsbeskyttelse.
• HISTORIE. Republikken Haiti opstod 1844 da
Hispaniolas spansk-talende hvide minoritet rev sig løs og dannede Dominikanske
Republik. I 1800-tallet hyppige borgerkrige og revolutioner der sammen med
tiltagende fattigdom og ofte anarkistiske tilstande foranledigede at Haiti
1915-34 var besat af USA. 1950 overtog militæret magten; ved første
præsidentvalg 1957 sejrede François Duvalier; han genvalgtes 1961 ved
tvivlsomme metoder, udnævnte 1964 sig selv til præsident på livstid, og kort
før sin død 1971 sin søn Jean-Claude Duvalier til efterfølger. Oppositionen mod
præsidenten blev udsat for blodig forfølgelse, dels gennem præsidentens private
hær, dels gennem det hemmelige politi. Den sociale og økonomiske standard sank
og Haiti blev et af Latinamerikas mest underudviklede lande. 1977 ramtes NV-Haiti
af hungersnød. Skønt USA's kontrol med Haitis finanser ophævedes 1947
fortsætter amerikansk økonomisk dominans, selv efter ophør af amerikansk
udviklingshjælp 1963. Den begrænsede liberalisering af de politiske forhold
efter 1971 kunne ikke dæmme op for modstanden mod Duvaliers styre, der tog til
efter valget til Nationalforsamlingen 1979 foranlediget af anklager om
valgsvindel. Med regeringstroppers drab af demonstranter 1985 tilspidsedes
situationen og feb. 1986 flygtede Duvalier ud af landet. Et civil-militært råd
overtog magten. Ved folkeafstemning 1987 var der stor tilslutning til ny, fri
forfatning der sikrede borgerrettigheder, religionsfrihed og
fagforeningsfrihed.
........................................................................................................................