Hald Hovedbygning set fra
: Hald Hovedgaard, ofte bare kaldt Hald, er en gammel herregård der ligger ved Hald sø i Dollerup Sogn SV for Viborg. Flere middelalderlige
voldsteder; det med tårn og murede rum er rester af biskop Jørgen Friis' borg
fra ca. 1528 (det 3, Hald). Overtaget af staten 1946, Den nuværende femte
hovedbygning fra 1789-98 blev 1951 sæde for Internationalt Studentercenter
Hald, 1975 kulturcenter.
Det Hald, der i
dag ligger ved Dollerup Bakker, er det femte Hald, man kender. I forskellige
perioder har borge af forskellig karakter ligget i terrænet omkring det
nuværende Hald.
Det første Hald kaldet "Brattingsborg"
var en borg af castrum-curia-typen antagelig fra den tidlige middelalder. De to
borgbanker er bevaret.
Hald som Peder Hansen Resen viste det i
1600-tallet. Det ældste voldsted er ved nr. 10 midt på tegningen, og Niels
Bugges Hald er i nederste højre hjørne (nr. 13). Biskop Friis' borg er den
store ved søen. Nr. 14 foroven til venstre viser slotsmøllen og nr. 11 forneden
ladegården.
Det andet Hald er Niels Bugges Hald, også kaldet
Gammelhald. Det lå på en delvis kunstig ø – nu halvø – ud for den nuværende
Niels Bugges Kro. Niels Bugge var en oprørsk herremand og en af sin tids
rigeste godsbesiddere. Han vovede at sætte sig op mod kong Valdemar Atterdag.
De vildtbanesten fra Alheden, der står ved indkørslen til Hald, kaldes Niels
Bugges hugtænder, men har intet med ham at gøre.
Hald Ruin – Det tredje Hald
Parti fra det tredje Hald, Bispens Hald.
Det tredje Hald blev bygget på en lille halvø i Hald
sø af biskop Jørgen Friis fra Viborg. Denne borgs mægtige volde ses endnu, og
her findes betydelige bygningsrester samt et rekonstrueret tårn, der dog ikke
er ført op i fuld højde. I slutningen af 1600-tallet tilhørte denne borg den
jødiske købmandsfamilie de Lima fra Hamborg.
Det fjerde og femte Hald
Det fjerde Hald var en firefløjet bindingsværksgård,
som opførtes 1703 af general Gregers Daa. Den lå i parken til den nuværende
hovedbygning og er nu helt forsvundet.
Det femte og nuværende Hald blev bygget ca. 1787
af landsdommer og kammerherre Frederich Schinkel, der var herremand på Hald 1750-1794.
Det besynderlige er, at bygningen, da den blev bygget, kun fungerede som
portbygning til det fjerde Hald. Resterne af portbuen og frontispicen over den
tidligere portåbning ses tydeligt. Til den ene side var der vognremise og til
den anden side nogle beboelsesrum, som Schinkel kaldte sommerstuer. Det vides
ikke, om Frederich Schinkel havde planer om en yderligere udbygning. Først da
tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg købte Hald i 1798, blev den
nuværende hovedbygning indrettet til beboelse.
Hald Hovedgaard omkring år 1900. Hovedbygningen
med sit brede tårn var ved opførelsen kun beregnet som remise- og portfløj med
gennemkørsel i midten til parken og gårdspladsen.
Hald har været i offentlig eje flere gange. Kronen
har ejet gården tre gange. Siden har staten været ejer af Hald to gange, sidst
fra 1948, da ejeren måtte sælge ejendommen efter en værnemagerdom. Ejeren var
ikke landmand og kunne derfor ikke være ejer af et landbrug. Han installerede
derfor sin gamle far, som var husmand, som formel ejer. ("husmanden der
blev greve på Hald").
Danmarks Internationale Studenterkomité (DIS)
lejede Hald Hovedgaard fra 1953 til 1974 og drev Internationalt Studentercenter
Hald, der om sommeren var studenterhostel og om vinteren rummede forskellig
kursusvirksomhed.
Hald i dag
De fredede herregårdsbygninger har fra 1975 været
hjemsted for "Den selvejende Institution Hald". Den er "et
folkeligt, pædagogisk og kulturelt samlingsted" stiftet bl.a. af forlægger
K.E. Hermann (Forlaget Arena) og forfatteren, museumsleder Peter Seeberg.
Institutionen blev først af gavn og i 2002 af navn til Det Danske Forfatter- og
Oversættercenter, som tilbyder danske forfattere, oversættere og illustratorer
gratis arbejdsophold.
Det Danske Forfatter- og Oversættercenter er et
lille kulturelt kursuscenter og arrangør af mange offentlige litterære
arrangementer som de litterære folkekøkkener og St. Bogdag på Hald
(www.storebogdag.dk).
Hald Hovedgaard blev også i 1975 hjemsted for K.
E. Hermanns Arena, Forfatternes Forlag, den litterære institution uss og Arkiv
for Ny Litteratur med forfatteren Peter Seebergs arkiv og Arenas forlagsarkiv
(se www.arkivetpaahald.dk).
Haldladen ved Hald Hovedgaard, som stammer fra
midten af 1700-tallet, indeholder en i 2008 nyrenoveret udstilling om områdets
geografi, biologi, historie m.m.
De øvrige avlsbygninger, som er af nyere dato,
huser en naturskole samt et pilgrimsherberg.
Godset råder over ca. 973 hektar jord, som bortset
fra skoven bliver drevet som økologisk landbrug af Naturstyrelsen.
Hovedbygningen set fra nord.
Ejere af Hald
(1230) Hr. Woghen
(1300-1328) Ludvig Albertsen Eberstin
(1328) Margrethe Ludvigsdatter Eberstin
(1328-1346) Peder Ludvigsen Eberstin
(1346-1359) Niels Bugge Nielsen
(1359) Elisabeth Nielsdatter
(1359-1370) Gotskalk Skarpenberg
(1370-1387) Timme Limbek
(1387-1393) Kronen
(1393-1521) Viborg Bispestol
(1521-1536) Jørgen Andersen Friis
(1536-1664) Kronen
Kongelige lensmænd i perioden 1536-1664.
(1540) Henrik Rantzau (lensmand)
(1540-1541) Henrik Jørgensen Blome (lensmand)
(1541) Hans Jørgensen Blome (lensmand)
(1541-1544) Christoffer Stygge Rosenkrantz
(lensmand)
(1544-1569) Otto Krumpen Rosenkrantz (lensmand)
(1569-1573) Corfitz Viffert (lensmand)
(1573-1583) Niels Jonsen Viffert (lensmand)
(1583-1585) Niels Skram (lensmand)
(1585-1592) Jørgen Skram (lensmand)
(1592-1596) Henrik Below
(1596-1601) Jørgen Friis
(1601-1611) Christen Holck (lensmand)
(1611-1612) Kjeld Krabbe (lensmand)
(1612-1637) Knud Gyldenstierne (lensmand)
(1637-1648) Jørgen Seefeld (lensmand)
(1648-1653) Frantz Pogwisch (lensmand)
(1653-1655) Enkefru Hilleborg Krafse (lensmand)
(1655-1656) Mogens Arenfeldt (lensmand)
(1656-1658) Ulrik Christian Gyldenløve (lensmand)
(1658-1660) Ove Gjedde (lensmand)
(1660-1661) Enkefru Dorthe Urne (lensmand)
(1661-1664) Ebbe Gyldenstierne
1664 overdrager kronen Hald til private.
(1664-1680) Jacob Isak de Lima / Samuel de Lima
(1680-1687) Samuel de Lima
(1687-1703) Enkefru de Lima
(1703-1712) Gregers Daa
(1712-1717) Ove Henrik Juel-Rysensteen
(1717-1736) Jens Jørgensen Seerup
(1736-1739) Enevold Heug
(1739-1745) Christen Enevoldsen Heug
(1745-1750) Vilhelm baron Gyldenkrone
(1750-1794) Frederich Schinkel
(1794) Charlotte Frederiksdatter Skinkel
(1794-1798) Martinus Braëm
(1798-1808) Ove Høegh-Guldberg
(1808-1810) Henrik Mule Hoff
(1810-1826) Jacob Engerslev Rosborg / C. Tolstrup
(1826-1847) Jacob Engerslev Rosborg
(1847-1851) Staten
(1851-1881) Frederik Anton Monrad Johansen Krabbe
(1881-1892) Christopher Frederiksen Krabbe
(1892-1919) Aage Christophersen Krabbe
(1919-1922) Steen Giebelhausen
(1922-1923) Holger Marthinsen
(1923-1932) Frederik Voetmann
(1932-1936) Holger Martinsen
(1936-1937) M.R. Weber
(1937) M.R. Webers dødsbo
(1937-1943) Poul Arkner
(1943-1944) M. Mikkelsen
(1944) R.Kristensen
(1944-1948) Thomas C. Kristensen
(1948-) Staten
Litterære referencer
Hald Hovedgaard danner rammen om Steen Steensen
Blichers historie, Jøderne på Hald,
som indledes med en kort (men ukorrekt) gennemgang af områdets historie.
Blichers novelle Eneste Barn foregår
også på Hald. Den omhandler med litterære friheder Charlotte Schinkels
historie. Hun var datter af "den gale landsdommer", Frederich
Schinkel. Blicher var på sin mors side i familie med Schinkel, og kom på Hald i
sin barndom.
........................................................................................................................