1895-1963: tysk komponist. Dyrkede fra ca. 1920 en saglig, stærkt antiromantisk stil med uregelmæssig melodik, fri tonalitet og energisk rytmik. Senere optog han impulser fra tidligere epoker. Operaen Mathis der Maler (1934, senere omarbejdet til symfoni) bragte ham med sin frihedsvenlige tendens i konflikt med nazisterne. Endvidere skrev han symfonier, to klaverkoncerter, kammermusik, klaver- og vokalmusik samt sceniske værker.
........................................................................................................................