[hju:m], 1711-76: britisk filosof og historiker. For Hume er erfaringen den eneste kilde til erkendelse. Hovedsynspunktet i hans empirisme er at alle vore ideer eller forestillinger direkte eller indirekte hidrører fra sanseindtryk. Materielle genstande er ligesom vort "jeg" blot komplekser af sanseindtryk og har derfor ingen objektiv eksistens. Humes kritik af årsagsbegrebet har øvet stærk indflydelse. En nødvendig sammenhæng mellem årsag og virkning kan ikke påvises. Vor forestilling herom beror på at vi ved iagttagelse af faktisk tidet samme somammenhæng mellem begivenheder har vænnet os til at tænke på den ene, når den anden foreligger. Humes formulering af induktionsproblemet diskuteres stadigvæk i videnskabsfilosofi. I sin moralfilosofi betoner Hume at vurderingen af sociale dyder afhænger af den nytte de medfører. Humes hovedværker er A Treatise of Human Nature (1739-40) og History of England (1754-62).
........................................................................................................................