: middelalderligt benediktinerkloster i Vendsyssel, fra 1690 kaldet Dronninglund.
Nonneklosteret vest for Dronninglund hørte under Benediktinerordenen og var vistnok stiftet af biskop Odinkar den Yngre i Ribe, som døde 1043. Klosterkirken menes bygget mellem 1160-1200. Ellers er klosteret første gang omtalt 1264. I 1393 skænkede Margrete 1. klosteret 100 gårde i Vendsyssel.
Efter reformationen bortforlenede kronen det nedlagte kloster. Da det 1581 kom i privat eje byggedes de 2 store hjørnepavilloner. I 1690 købte Christian 5.'s dronning Charlotte Amalie godset og omdøbte det til Dronninglund Slot. I 1729 kom det igen i privat eje.
Landsretssagfører Harald Høgsbros enke overlod 1984 slottet til en fond, som har indrettet det til kursuscenter, luksushotel med 23 værelser og restauration.
http://dronninglund-slot.dk
........................................................................................................................