: stræben efter verdensmagt, specielt efter beherskelse af
råstofkilder og verdensmarkedet; kolonisering og udbytning af fremmede lande og
folk. I snæver betydning anvendes imperialisme om tidsrummet 1870-1914 hvor
stormagterne kappedes om at opdele den oversøiske verden i kolonier, og hvor
disses produktionsapparater tilpassedes kolonimagternes behov. Ideologisk
fremmedes imperialisme ved forestillingen om europæernes tekniske og moralske
overlegenhed og den hvide races kulturelle mission. Imperialisme bidrog stærkt
til de stormagtsmodsætninger der førte til 1. verdenskrig. Ved studiet af imperialisme
har interessen især samlet sig om sammenhængen mellem imperialisme og de
kapitalistiske industristaters behov for råstof- og afsætningsmarkeder uden for
eget område. Ifølge marxistisk-leninistisk tænkning er imperialisme
kapitalismens højeste, uundgåelige stade, karakteriseret ved koncentrationen af
økonomisk og politisk magt i verdensmonopoler og af betydningen af eksport af
kapital frem for af varer. Nyere marxistiske teorier lægger vægt på studiet af
u-landenes underudviklings- og blokeringsproblemer som en funktion af verdens imperialistiske
struktur, hvor banker og multinationale selskaber fører en selvstændig økonomisk
politik uden kontrol fra regeringerne.
Imperialisme:
Latinamerika 1640-1770. Efter at Spanien og Portugal fra 1500-tallets
begyndelse havde været enerådende i Latinamerika begyndte andre europæiske
stormagter fra 1600-tallet at gøre sig gældende i verdensdelen.
De europæiske stormagters deling af Afrika ved
imperialismens slutfase 1914.
De europæiske magters, USA's og Japans ekspansioner i Asien
og Oceanien ved imperialismens slutfase 1914.
........................................................................................................................