Indien består af 22 delstater, foruden 9 unionsterritorier
som er direkte underlagt centraladministrationen (Andamanerne og Nikobarerne;
Arunachal Pradesh; Chandigarh; Dadra og Nagar Haveli; Delhi; Goa, Daman og Diu;
Laccadiverne; Mizoram; Pondicherry omfattende enklaverne Pondicherry, Karikai,
Mahe og Yanaon). Kortet viser delstater med hovedstæder, territorier og de
største byer. En del af Jammu og Kashmir er under pakistansk og kinesisk
administration, og Kina gør krav på territoriet Arunachal Pradesh Uf.
Indien: republik i sydlige Asien. Indiens kerneområde er
Ganges og Brahmaputras flodsletter, hvor den største befolkningskoncentration
findes. Mod nord grænser Indien til Himalaya-bjergkæden og mod syd findes det
udstrakte Deccanplateau. Tropisk monsunklima. Nedbørsmængden svinger, størst
nedbør på Himalayas sydskråninger.
Indien: forbundsrepublik med 22 delstater og 9
forbundsterritorier; britisk koloni til 1947. 3.287.263 km². Hovedstad New Delhi, 273.000
indb.1981, del af konurbationen Delhi, 5,7 mio indb.1981, største by Calcutta
9,2 indb.1981.
• Befolkning: 439,2 mi06'; 548,2 rnio?"; 748 mio".
• Religion: hinduisme (83%) og islam (11%).
• Sprog: hindi og engelsk (off.); desuden 16 andre off.
anerkendte sprog samt et større antal talte.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
tekstiler 9,0; smykkesten 12,3; te/maté 5,0.
• Vigtigste handelspartnere USA og USSR. BNP pr. indb.1983
$260 (DK $ 11.490).
• Møntfod: rupee a 100 paise, større beløb afregnes i lakha
(100.000 rupees) og crores (100 lakha).
• ØKONOMI OG ERHVERV. Til trods for voldsomme kampagner for
at nedbringe fødselstallet, øges befolkningstallet hastigt. Landet styres økonomisk
via femårsplaner. Landbruget søges udviklet ved øget brug af kunstgødning og
hurtigt voksende kornsorter, hvilket har ført til øgede forskelle mellem rige
og fattige bønder, som ikke har råd til de nødvendige investeringer. Landbruget,
der består af småbrug, er hovederhvervet med godt 65% af arbejdsstyrken. Ca.
50% af Indiens areal er opdyrket. Ris er vigtigste afgrøde; den dyrkes
intensivt på Gangessletten og i de nedbørsrige kystområder. Med aftagende
nedbør dyrkes hvede, hirse og majs. Indiens industriproduktion hører til blandt
verdens ti største, selvom kun 10% (1971) af arbejdsstyrken er beskæftiget der.
Stor maskin-, kemisk- og tekstilindustri. Skovarealerne, der udgør ca. 20% af Indiens
areal, ejes af staten og udnyttes rationelt med eksport af teak, ibenholt og
andre ædle træsorter. Minedriften er især baseret på betydelige jernmalms- og
stenkulsforekomster i NØ-Indien. Indien har betydelige oliereserver som i løbet
af 1980erne er blevet udnyttet i betydelig grad.
• HISTORIE. Omkring 3000 fødtKr. introduceredes landbruget i
Indusområdet gennem indvandrede landbrugere fra Baluchistan; dette oprindelige
primitive landbrug udvikledes gradvis til en højtstående bronzealderkultur,
Indus-kulturen, der havde sin blomstring 2500-1700 fødtKr. hvorefter den gik til
grunde ved indo-europæiske arieres indtrængen i Indien. Ca. 600 født Kr. fandt de
første statsdannelser sted; o. 300-tallet fødtKr. lykkedes det Maurya-dynastiet
at samle Indien til et rige; styret centraliseredes under den uindskrænkede
kongemagt; handel med Romerriget og SØ-Asien førte til byerhvervenes
ekspansion. Allerede o. 200 fødtKr. opløstes Indien igen i nye statsdannelser
under skiftende dynastier, bl.a. Gupta-dynastiet der kom til at omfatte hele N-Indien.
Rigsopløsningen forstærkedes ved hunnernes invasioner i slutningen af 400-tallet
e.Kr., og en feudal organisation udvikledes, der opretholdtes til de mongolske
invasioner i 1400-1500-tallet. Samtidig overtog arabiske købmænd handelen med
Vesten; dette, samt tyrkisk invasioner i N-Indien fra 1018, medvirkede til
islams indtrængen i Indien. Med grundlæggelsen af stormogulernes rige i 1526
centraliseredes magten igen indtil ved dette riges sammenbrud i 1607 Indien
deltes i islamiske og hinduiske kongedømmer.
Indien under britisk herredømme. 1497-99 havde Vasco da Gama
fundet søvejen til Indien, og portugisiske købmænd overtog arabernes monopol på
krydderihandelen. Fra o. 1600 deltog også andre europæiske købmænd. især
engelsk og nederlandsk, i handelen på Indien og en række handelskompagnier grundlagdes,
bl.a. 1600 det engelsk East Indien Company. I de følgende årtier anlagde
englænderne flere handelsstationer, og fik samtidig handelsprivilegier af
stormogulerne, indtil East Indien Company havde eneretten til handelen over det
meste af Indien. Formelt var Indien under eget styre, reelt beherskedes det af
kompagniet der ved erobringer 1750-1850 underlagde sig 3/5 af Indien. Indiske
købmands- og bankierfamilier i de store byer og visse hinduiske
embedsmandskaster som trådte i britisk tjeneste drog nytte af det britiske
herredømme, hvorimod den muhamedanske overklasse forarmedes; fra den og fra de
indiske fyrster udgik det oprør 1857-58 der førte til East Indien Companys
opløsning og den britiske regerings overtagelse af styret; samtidig standsede
udvidelsen af det britiske territorium.
De første indiske statsdannelser: (1) under Asoka (220-tallet
f.Kr.), (2) under Gupta-dynastiet (300-400-tallet e.Kr.). og (3) under
stormogulerne.
Indisk selvstyre.
Det britiske styre udøvedes med udstrakt anvendelse af
bestående indiske autoriteter til at varetage indre opgaver, mens alle
omfattende og udadvendte forhold sorterede under britisk koloniadministration (Indien
Office). 1877 ophøjedes Indien til kejserdømme med en vicekonge som britisk
monarks stedlige repræsentant; det britiske styre havde dog fortsat et
enevældigt præg. I byerne opstod en middelklasse, opdraget på engelsk-sprogede
skoler og universiteter, der krævede forfatningsreformer og deltagelse i det
officielle liv og 1855 organiseredes i Indiske Nationalkongres. Den loyalitet
Nationalkongressen opretholdt over for briterne under 1. verdenskrig ophørte
ved en skudepisode i 1919, hvorefter Nationalkongressens venstrefløj under
ledelse af M. Gandhi (Kongrespartiet) blev dominerende. I de følgende år
praktiseredes boykot, samarbejdsnægtelse og, fra 1930, de såkaldte
ulydighedskampagner med skattenægtelser, hvorved Storbritannien i begyndelsen
af 1930erne pressedes til forhandlinger der 1935 resulterede i en forfatning
der gav Indien udstrakt selvstyre. Anti-britisk agitation og krav om
selvstændighed skærpedes under 2. verdenskrig. Efter krigen fulgte
forhandlinger om Indiens selvstændighed. Resultatet af forhandlingerne blev
kejserriget Indiens opløsning 1947 i to selvstændige stater, det muhamedanske
Pakistan og det hinduiske Indien; delingsprocessen førte til blodige massakrer
hvorunder ½ mio. mennesker omkom.
Efter selvstændigheden.
Indiens første ministerpræsident J. Nehru søgte at føre en
neutralistisk udenrigs-politik og at sikre Indien en ledende stilling blandt de
alliancefrie stater. 1959 og 1962 kom det til væbnede sammenstød vedr.
grænseområder mellem Indien og Kina, hvilket bevirkede at Indien i stigende
grad måtte støtte sig til USA og Storbritannien. Efter 1971 indledtes dog et
nærmere samarbejde med Sovjetunionen. Det var dog især det spændte forhold til
Pakistan der prægede Indiens udenrigspolitik; dette kom til udtryk dels ved Jammu-
og Kashmir-konflikten, dels ved Indiens moralske og militære støtte til Østpakistan
under borgerkrigen i 1971 og følgende anerkendelse af Bangladesh.
Indenrigspolitiske udvikling.
Indadtil har Indiens væsentligste problemer været den økonomiske
politik og reorganiseringen af delstaterne efter sproglige og nationale
grænser; som led i omfattende politik, sociale og økonomiske reformer
integreredes de 5-600 fyrstestater i den indiske union og fyrsterne mistede
deres personlige magt og de fleste privilegier. En økonomisk udvikling søgtes
gennemført ved en centraliseret planøkonomi inden for rammerne af den
demokratiske forfatning, men mødte modstand fra både reaktionære hindu-kredse
og kommunistiske bevægelser. Udbredt hungersnød og uro skabte modstand mod
regeringen, også efter at I. Gandhi 1966 var blevet premierminister. Trods nationalisering
af bankerne og sociale reformer fortsatte de indre uroligheder i 1970erne og
forstærkedes pga. skærpet økonomisk krise. Dette foranledigede indførelse af
undtagelsestilstand, massearrestationer af politiske modstandere og
strejkeforbud.
Undertrykkelsen, forstærket ved store tvangssterilisationer i
1976, og den store modstand mod undtagelsestilstanden førte ved valget 1977 til
stærk tilbagegang for Kongrespartiet og Gandhis følgende afgang. Valgets
sejrherre, partikoalitionen Janata, der især havde basis i de hindi-talende
delstater i N-Indien, overtog herefter regeringsmagten. Men trods rekordagtige
høstresultater og heraf styrket økonomi lykkedes det ikke den nye regering at
bremse den uro der fulgte af landets voldsomme økonomiske og sociale problemer,
heller ikke at dæmme op hverken for splittelsen mellem delstaterne indbyrdes,
eller mellem centralregeringen og delstaterne. Det betød at Indira Gandhi vandt
parlamentsvalget 1980 trods anklager om bl.a. embedsmisbrug.
Trods flertal i
begge kamre kunne Indira Ghandis regering kun delvist gennemføre sit
valgprogram. Utilfredshed blandt landmændene pga. regeringens prispolitik
affødte store demonstrationer, men mest alvorlige var de regionale og religiøse
splittelser der kom til udtryk i Assam 1980-83 og i Punjab 1984 hvor
modsætningsforholdet mellem sikher og hinduer kulminerede i militante sikhers
forskansning i templet i Amritsar og regeringstroppers efterfølgende storm på
templet. Samme år myrdedes Indira Ghandi af sikh-medlem af sin sikkerhedsvagt.
Hun efterfulgtes som premierminister af sin søn Rajiv Ghandi. Han har indledt
en modernisering af det indiske samfund, både teknologisk, økonomisk og
administrativt, men forsømmer ifølge kritikere de enorme sociale og
sundhedsmæssige problemer i de indiske landsbysamfund og blandt de
lavestlønnede arbejdere, og forholdet til sikherne, der politisk er organiseret
i partiet Alkali Dal, er fortsat spændt. Dog kom det 1985 til en aftale med
Assam, ligesom Ghandi samme år underskrev en aftale med lederen af den moderate
sikh-fløj i Punjab. 1989 mistede Kongrespartiet (I) atter flertallet, men 1991
måtte Janata-regeringen atter udskrive valg. Under valgkampen blev Rajiv Gandhi
myrdet af en tamilsk kvinde, og valget udsattes.
Udenrigspolitik.
Indira Gandhi fortsatte Indiens hidtidige sovjetvenlige kurs
hvilket bl.a. havde ført til en langsigtet økonomisk aftale 1978. I 1980erne
indledtes en normalisering af forholdet til Kina med forhandlinger om
grænsestriden. Forholdet til Pakistan er blevet forbedret trods den uløste
strid om Jammu og Kashmir. Rajiv Gandhis forsøg på at mægle i borgerkrigen i
Sri Lanka samt udsendelse af en fredsbevarende styrke har ikke kunnet standse
striden.
Hinduistiske pilgrimme under rituel badning i Ganges ved
indernes hellige by Varanasi.
Danserinder og musikanter på et vægmaleri i et af de 30
klippetempler (grotte nr. 1) som er en del af det store buddhistiske
klosteranlæg i Ajanta, opført 0.200 fødtKr.-650 e.Kr.
Mausoleet Taj Mahal i Agra, opført 1632-47 for shah Jahan til
yndlingshustruen Mumtaz Mahal.
........................................................................................................................