Indien, India

Indien består af 22 delstater, foruden 9 unionsterritorier som er direkte underlagt centraladministrationen (Andamanerne og Nikobarerne; Arunachal Pradesh; Chandigarh; Dadra og Nagar Haveli; Delhi; Goa, Daman og Diu; Laccadiverne; Mizoram; Pondicherry omfattende enklaverne Pondicherry, Karikai, Mahe og Yanaon). Kortet viser delstater med hovedstæder, territorier og de største byer. En del af Jammu og Kashmir er under pakistansk og kinesisk administration, og Kina gør krav på territoriet Arunachal Pradesh Uf.

Indien: republik i sydlige Asien. Indiens kerneområde er Ganges og Brahmaputras flodsletter, hvor den største befolkningskoncentration findes. Mod nord grænser Indien til Himalaya-bjergkæden og mod syd findes det udstrakte Deccanplateau. Tropisk monsunklima. Nedbørsmængden svinger, størst nedbør på Himalayas sydskråninger.

Indien: forbundsrepublik med 22 delstater og 9 forbundsterritorier; britisk koloni til 1947. 3.287.263 km². Hovedstad New Delhi, 273.000 indb.1981, del af konurbationen Delhi, 5,7 mio indb.1981, største by Calcutta 9,2 indb.1981.

• Befolkning: 439,2 mi06'; 548,2 rnio?"; 748 mio".

• Religion: hinduisme (83%) og islam (11%).

• Sprog: hindi og engelsk (off.); desuden 16 andre off. anerkendte sprog samt et større antal talte.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): tekstiler 9,0; smykkesten 12,3; te/maté 5,0.

• Vigtigste handelspartnere USA og USSR. BNP pr. indb.1983 $260 (DK $ 11.490).

• Møntfod: rupee a 100 paise, større beløb afregnes i lakha (100.000 rupees) og crores (100 lakha).

• ØKONOMI OG ERHVERV. Til trods for voldsomme kampagner for at nedbringe fødselstallet, øges befolkningstallet hastigt. Landet styres økonomisk via femårsplaner. Landbruget søges udviklet ved øget brug af kunstgødning og hurtigt voksende kornsorter, hvilket har ført til øgede forskelle mellem rige og fattige bønder, som ikke har råd til de nødvendige investeringer. Landbruget, der består af småbrug, er hovederhvervet med godt 65% af arbejdsstyrken. Ca. 50% af Indiens areal er opdyrket. Ris er vigtigste afgrøde; den dyrkes intensivt på Gangessletten og i de nedbørsrige kystområder. Med aftagende nedbør dyrkes hvede, hirse og majs. Indiens industriproduktion hører til blandt verdens ti største, selvom kun 10% (1971) af arbejdsstyrken er beskæftiget der. Stor maskin-, kemisk- og tekstilindustri. Skovarealerne, der udgør ca. 20% af Indiens areal, ejes af staten og udnyttes rationelt med eksport af teak, ibenholt og andre ædle træsorter. Minedriften er især baseret på betydelige jernmalms- og stenkulsforekomster i NØ-Indien. Indien har betydelige oliereserver som i løbet af 1980erne er blevet udnyttet i betydelig grad.

• HISTORIE. Omkring 3000 fødtKr. introduceredes landbruget i Indusområdet gennem indvandrede landbrugere fra Baluchistan; dette oprindelige primitive landbrug udvikledes gradvis til en højtstående bronzealderkultur, Indus-kulturen, der havde sin blomstring 2500-1700 fødtKr. hvorefter den gik til grunde ved indo-europæiske arieres indtrængen i Indien. Ca. 600 født Kr. fandt de første statsdannelser sted; o. 300-tallet fødtKr. lykkedes det Maurya-dynastiet at samle Indien til et rige; styret centraliseredes under den uindskrænkede kongemagt; handel med Romerriget og SØ-Asien førte til byerhvervenes ekspansion. Allerede o. 200 fødtKr. opløstes Indien igen i nye statsdannelser under skiftende dynastier, bl.a. Gupta-dynastiet der kom til at omfatte hele N-Indien. Rigsopløsningen forstærkedes ved hunnernes invasioner i slutningen af 400-tallet e.Kr., og en feudal organisation udvikledes, der opretholdtes til de mongolske invasioner i 1400-1500-tallet. Samtidig overtog arabiske købmænd handelen med Vesten; dette, samt tyrkisk invasioner i N-Indien fra 1018, medvirkede til islams indtrængen i Indien. Med grundlæggelsen af stormogulernes rige i 1526 centraliseredes magten igen indtil ved dette riges sammenbrud i 1607 Indien deltes i islamiske og hinduiske kongedømmer.

Indien under britisk herredømme. 1497-99 havde Vasco da Gama fundet søvejen til Indien, og portugisiske købmænd overtog arabernes monopol på krydderihandelen. Fra o. 1600 deltog også andre europæiske købmænd. især engelsk og nederlandsk, i handelen på Indien og en række handelskompagnier grundlagdes, bl.a. 1600 det engelsk East Indien Company. I de følgende årtier anlagde englænderne flere handelsstationer, og fik samtidig handelsprivilegier af stormogulerne, indtil East Indien Company havde eneretten til handelen over det meste af Indien. Formelt var Indien under eget styre, reelt beherskedes det af kompagniet der ved erobringer 1750-1850 underlagde sig 3/5 af Indien. Indiske købmands- og bankierfamilier i de store byer og visse hinduiske embedsmandskaster som trådte i britisk tjeneste drog nytte af det britiske herredømme, hvorimod den muhamedanske overklasse forarmedes; fra den og fra de indiske fyrster udgik det oprør 1857-58 der førte til East Indien Companys opløsning og den britiske regerings overtagelse af styret; samtidig standsede udvidelsen af det britiske territorium.

De første indiske statsdannelser: (1) under Asoka (220-tallet f.Kr.), (2) under Gupta-dynastiet (300-400-tallet e.Kr.). og (3) under stormogulerne.

Indisk selvstyre.

Det britiske styre udøvedes med udstrakt anvendelse af bestående indiske autoriteter til at varetage indre opgaver, mens alle omfattende og udadvendte forhold sorterede under britisk koloniadministration (Indien Office). 1877 ophøjedes Indien til kejserdømme med en vicekonge som britisk monarks stedlige repræsentant; det britiske styre havde dog fortsat et enevældigt præg. I byerne opstod en middelklasse, opdraget på engelsk-sprogede skoler og universiteter, der krævede forfatningsreformer og deltagelse i det officielle liv og 1855 organiseredes i Indiske Nationalkongres. Den loyalitet Nationalkongressen opretholdt over for briterne under 1. verdenskrig ophørte ved en skudepisode i 1919, hvorefter Nationalkongressens venstrefløj under ledelse af M. Gandhi (Kongrespartiet) blev dominerende. I de følgende år praktiseredes boykot, samarbejdsnægtelse og, fra 1930, de såkaldte ulydighedskampagner med skattenægtelser, hvorved Storbritannien i begyndelsen af 1930erne pressedes til forhandlinger der 1935 resulterede i en forfatning der gav Indien udstrakt selvstyre. Anti-britisk agitation og krav om selvstændighed skærpedes under 2. verdenskrig. Efter krigen fulgte forhandlinger om Indiens selvstændighed. Resultatet af forhandlingerne blev kejserriget Indiens opløsning 1947 i to selvstændige stater, det muhamedanske Pakistan og det hinduiske Indien; delingsprocessen førte til blodige massakrer hvorunder ½ mio. mennesker omkom.

Efter selvstændigheden.

Indiens første ministerpræsident J. Nehru søgte at føre en neutralistisk udenrigs-politik og at sikre Indien en ledende stilling blandt de alliancefrie stater. 1959 og 1962 kom det til væbnede sammenstød vedr. grænseområder mellem Indien og Kina, hvilket bevirkede at Indien i stigende grad måtte støtte sig til USA og Storbritannien. Efter 1971 indledtes dog et nærmere samarbejde med Sovjetunionen. Det var dog især det spændte forhold til Pakistan der prægede Indiens udenrigspolitik; dette kom til udtryk dels ved Jammu- og Kashmir-konflikten, dels ved Indiens moralske og militære støtte til Østpakistan under borgerkrigen i 1971 og følgende anerkendelse af Bangladesh.

Indenrigspolitiske udvikling.

Indadtil har Indiens væsentligste problemer været den økonomiske politik og reorganiseringen af delstaterne efter sproglige og nationale grænser; som led i omfattende politik, sociale og økonomiske reformer integreredes de 5-600 fyrstestater i den indiske union og fyrsterne mistede deres personlige magt og de fleste privilegier. En økonomisk udvikling søgtes gennemført ved en centraliseret planøkonomi inden for rammerne af den demokratiske forfatning, men mødte modstand fra både reaktionære hindu-kredse og kommunistiske bevægelser. Udbredt hungersnød og uro skabte modstand mod regeringen, også efter at I. Gandhi 1966 var blevet premierminister. Trods nationalisering af bankerne og sociale reformer fortsatte de indre uroligheder i 1970erne og forstærkedes pga. skærpet økonomisk krise. Dette foranledigede indførelse af undtagelsestilstand, massearrestationer af politiske modstandere og strejkeforbud.

Undertrykkelsen, forstærket ved store tvangssterilisationer i 1976, og den store modstand mod undtagelsestilstanden førte ved valget 1977 til stærk tilbagegang for Kongrespartiet og Gandhis følgende afgang. Valgets sejrherre, partikoalitionen Janata, der især havde basis i de hindi-talende delstater i N-Indien, overtog herefter regeringsmagten. Men trods rekordagtige høstresultater og heraf styrket økonomi lykkedes det ikke den nye regering at bremse den uro der fulgte af landets voldsomme økonomiske og sociale problemer, heller ikke at dæmme op hverken for splittelsen mellem delstaterne indbyrdes, eller mellem centralregeringen og delstaterne. Det betød at Indira Gandhi vandt parlamentsvalget 1980 trods anklager om bl.a. embedsmisbrug.

Trods flertal i begge kamre kunne Indira Ghandis regering kun delvist gennemføre sit valgprogram. Utilfredshed blandt landmændene pga. regeringens prispolitik affødte store demonstrationer, men mest alvorlige var de regionale og religiøse splittelser der kom til udtryk i Assam 1980-83 og i Punjab 1984 hvor modsætningsforholdet mellem sikher og hinduer kulminerede i militante sikhers forskansning i templet i Amritsar og regeringstroppers efterfølgende storm på templet. Samme år myrdedes Indira Ghandi af sikh-medlem af sin sikkerhedsvagt. Hun efterfulgtes som premierminister af sin søn Rajiv Ghandi. Han har indledt en modernisering af det indiske samfund, både teknologisk, økonomisk og administrativt, men forsømmer ifølge kritikere de enorme sociale og sundhedsmæssige problemer i de indiske landsbysamfund og blandt de lavestlønnede arbejdere, og forholdet til sikherne, der politisk er organiseret i partiet Alkali Dal, er fortsat spændt. Dog kom det 1985 til en aftale med Assam, ligesom Ghandi samme år underskrev en aftale med lederen af den moderate sikh-fløj i Punjab. 1989 mistede Kongrespartiet (I) atter flertallet, men 1991 måtte Janata-regeringen atter udskrive valg. Under valgkampen blev Rajiv Gandhi myrdet af en tamilsk kvinde, og valget udsattes.

Udenrigspolitik.

Indira Gandhi fortsatte Indiens hidtidige sovjetvenlige kurs hvilket bl.a. havde ført til en langsigtet økonomisk aftale 1978. I 1980erne indledtes en normalisering af forholdet til Kina med forhandlinger om grænsestriden. Forholdet til Pakistan er blevet forbedret trods den uløste strid om Jammu og Kashmir. Rajiv Gandhis forsøg på at mægle i borgerkrigen i Sri Lanka samt udsendelse af en fredsbevarende styrke har ikke kunnet standse striden.

Hinduistiske pilgrimme under rituel badning i Ganges ved indernes hellige by Varanasi.

Danserinder og musikanter på et vægmaleri i et af de 30 klippetempler (grotte nr. 1) som er en del af det store buddhistiske klosteranlæg i Ajanta, opført 0.200 fødtKr.-650 e.Kr.

Mausoleet Taj Mahal i Agra, opført 1632-47 for shah Jahan til yndlingshustruen Mumtaz Mahal.

........................................................................................................................