[fransk: jᴐnεs'ko], født 1912: rumænsk-fransk
dramatiker, en af det absurde dramas hovedskikkelser. Det er karakteristisk
for Ionesco at meningsløsheden udtrykkes gennem en ordstrøm, en blanding af
banaliteter og vrøvlereplikker, som fx i Den
skaldede sangerinde (1950, dansk 1961) (hele stykket består af en lang,
ligegyldig snakken, i stadigt stigende tempo), Enetime (1951, dansk 1957) og Jacques
eller underkastelsen (1955, dansk 1959; som ballet i TV-teatret: Den unge mand skal giftes, 1965).
Menneskets frustrationer og indre tomhed får symbolsk udtryk i bl.a. Stolene (1952, dansk 1960) og Næsehornet (1959, dansk 1961) - personerne
bliver til næsehorn, der symboliserer fascismen. Senere værker bl.a. dagbøger
og skuespil: Macbett (1972) og Voyages chez les morts (1982).
........................................................................................................................