: republik i Vestasien. I består overvejende af Eufrats og
Tigris' flodsletter og lavlandet imellem disse (Mesopotamien). Klimaet i Irak er
subtropisk fastlandsklima med kølige regnfattige vintre og tørre hede somre.
Irak: republik; selvstændig stat siden 1932; 434.924 km². Hovedstad Baghdad, 3,2 mio
indb.1978
• Befolkning: 6,3 mio. 1957; 8,0 mio. 1965; 15,4 mio. 1985,
heraf 80% arabere, resten overvejende kurdere og iranere.
• Religion: overvejende islam.
• Sprog: arabisk (officielle), 15% taler kurdisk.
• Vigtigste eksportvare (i pct. af samlede eksport 1983):
olie 98,6.
• Vigtigste handelspartnere: Brasilien, Japan og Tyskland.
BNP pr. indb.1980 $ 3.020 (DK $ 11.950).
• Møntfod: dinar a 1000 fils.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Iraks økonomiske situation er stærkt afhængig
af olie. Landet har Mellemøstens næststørste oliereserver. Stor udlandsgæld,
bl.a. på grund af store våbenkøb i Frankrig og Sovjetunionen. Efter
nationaliseringen af Iraks olieindustri i 1972 er Iraqi National Oil Company
ansvarlig for udvinding, produktion, transport og markedsføring af Iraks råolie
og olieprodukter. Olieeksporten er vital for landets økonomi, men
olieterminalerne i Golfen blev ødelagt 1980 og den trans-syriske olierørledning
lukket 1982. Irak kan nu kun benytte en 1000 km lang rørledning fra Kirkuk til
Middelhavet via Tyrkiet. Nye olieledninger bygget i samarbejde med nabostaten
Saudi-Arabien er under konstruktion. Landbruget beskæftiger ca. halvdelen af
den erhvervsaktive befolkning. Industrien er ringe udviklet, men er især i forbindelse
med olieraffinering under kraftig udbygning.
• HISTORIE OG POLITIK. ludskiltes 1920 fra Tyrkiet og blev
selvstændigt kongedømme; britisk mandatområde til 1932, herefter dog stadig
stærk britisk indflydelse til 1958, da monarkiet væltedes ved et militærkup. I
udråbtes herefter til republik, opgav sin vest-orienterede politik og trådte ud
af Baghdad-pagten. Efter fornyet mil.-kup 1963 afløstes pro-sovjet kurs af
tilnærmelse til Egypten og Syrien og bl.a. Iraks deltagelse i 3. og 4.
Mellemøstlige Krig, ligesom Iraks regering støtter PLO. Irakiske styrker havde
fra 1969 været stationeret i Syrien og Jordan, men forholdet til Syrien blev
spændt fra 1970, og det kom til gensidige fjendtligheder indtil forholdet
ændredes brat i 1978 og der fremsattes planer for en militær, politisk og økonomisk
union mellem de to lande. Mistanke om syrisk indblanding i kupforsøg i Irak
1979 standsede unionsplanerne. Forholdet til Iran var spændt, bl.a. pga. begge
landes krav på 3 øer i Persiske Bugt; det kom til grænseepisoder indtil der 1976
sluttedes grænseaftale mellem de to lande. Iraks forhold til det islamiske
styre i Iran blev imidlertid spændt, og det kom igen til grænsekampe der 1980
brød ud i åben krig. Fra 1983 optrappedes krigen, som medførte store civile
tab. Krigen var præget af stor grusomhed med anvendelse af bl.a. giftgas. Begge
landes olieanlæg blev ødelagt ved gensidige bombeangreb. Skønt Irak havde
støtte fra størstedelen af de arabiske stater og var teknisk bedst udrustet,
havde Iran overtaget frem til 1988. Efter en succesfuld irakisk modoffensiv
1988, forhandledes 1988 en våbenhvile under ledelse af FN's generalsekretær
Peres de Cuellar. Iraks væsentligste indenrigspolitiske problem er kurderne der
bor i Iraks olierigeste område og hvis krav om selvstændighed har ført til
væbnet konflikt. Efter at det kurdiske oprør 1975 blev afgørende slået ned
oprettede Iraks regering et kurdisk autonomt område, men fra 1979 er oprøret
blusset op på ny. 1990 invaderede Irak nabostaten Kuwait. Da internationale økonomiske
sanktioner forblev virkningsløse, angreb en FN-styrke under amerikansk ledelse
og med arabisk deltagelse Irak 1991. På få dage besejredes Irak totalt
(Golfkrigen), men diktatoren Saddam Hussein forblev ved magten.
........................................................................................................................