Jægersborg Slot var et slot som den nuværende bydel Jægersborg
voksede op omkring.
Jægersborg Slot, som først hed Ibstrup Slot, blev opført i 1611
og nedrevet i 1761.
: tidligere
jagtslot N for København, opført for Christian IV 1609-20, nedrevet 1761; jægergården,
opført 1734-39 af Thurah, er nu kaserne.
Under svenskekrigene fra 1657 til 1660 bliver Jægersborg
Slot voldsomt hærget. Svenske soldater besætter slottet og river alle løse
brædder, døre og vinduer af. De bruger træet som brænde, og de laver også bål
midt på gulvet. Da krigen er slut, repareres slottet, men det bliver ikke holdt
ved lige de næste 100 år. Til sidst er man så bange for, at det skal styrte
sammen, at det rives ned. Det sker i 1761.
Schæffergården
Jægersborg Slots gamle hestestald findes stadig. I dag
hedder den Schæffergården og ligger i en fin park ned til Hollænderdammen.
Selvom der var mange hunde med, når de kongelige tog på
jagt, har stedet ikke fået navnet efter schæferhunde, men efter en mand, som
hedder Dietrich Schäffer. Han bygger hestestalden om til et landsted i 1755.
Jægersborg Slot. Udsnit af kobberstik af Barthélemy de La
Rocque. Fra hans Dannemarks Forlystelser, 1747
Den tidligste bebyggelse på stedet hed Jepstorp –
formodentlig opkaldt efter en grundlægger ved navn Jep. De første skriftlige vidnesbyrd
fortæller, at stedet i 1300-tallet var pantsat til biskoppen i Roskilde, men i 1401
kom det tilbage til kronen (hvor regenten på daværende tidspunkt var Margrete 1.)
og fra da af og i de næste 400 år fungerer stedet i det store hele som
kongeligt jagtsted.
I middelalderen benævnes stedet efterhånden Ibstrup, og man
ved, at der omkring år 1500 blev bygget til og moderniseret. Der er ikke megen
viden om brugen af stedet før Frederik 2., som man ved opholdt sig der
jævnligt.
Ibstrup Slot
Det første egentlige slot på stedet blev opført af Christian
4. i 1611. Det var samtidig med opførelsen af Rosenborg, og de to slotte har
lignet hinanden i størrelse og ved deres nederlandske renæssancestil.
Slottet blev derefter brugt af forskellige af kongehusets
medlemmer som lyst- eller jagtslot. Landbrugsdriften, Ibstrup Ladegård, som
dækkede store dele af Gentofte- og Ordrup-området var typisk bortforpagtet.
Midt i 1600-tallet drog først pesten og siden svenskekrigene
i 1658-59 hen over stedet, og de efterlod slottet i elendig forfatning og
ladegården i delvis økonomisk ruin. Men det lykkedes alligevel at genrejse
begge dele, ikke mindst ved hjælp fra en forpagter, oberst Henrik Ruse, som Frederik
3. tilkaldte.
Jægersborg Slot 1747 af B. de La Rocque
Kronprins Christian (den senere Christian 5.) overtog stedet
og var en stor ynder af jagt. Han skabte Jægersborg Dyrehave og omdøbte slottet
til Jægersborg Slot, som klang bedre i hans ører. Han anlagde også Jægersborg
Allé, som forbandt slottet med Gyldenlund som lå ved det nuværende Charlottenlund
Slot.
Den militære forlægning kom til slottet i 1717, hvor et
kavaleriregiment overtog ladegården, og de gamle stalde ombyggedes til
kavaleriets heste. I 1728 efter branden i København rømmedes nogle af
Københavns kaserner til de husvilde og nogle af Livgardens regimenter forlagdes
til Jægersborg.
I 1731 begyndte en renovering af det nedslidte slot, som
aldrig var blevet helt udbedret efter krigen i 1659, og som kun var sparsomt
vedligeholdt. Renæssancepræget forsvandt ved renoveringen, der fjernede de
svungne gavle; det aflastede de medtagne ydermure. Bygningens grundplan blev
ikke ændret.
Også jægerstaldene med et stort antal jagthunde var i meget
dårlig stand, og i 1734 begynde opførelsen af en ny Jægergård som skulle
omslutte en firkantet gård med gennemkrydsende alleer. Den blev tegnet af
hofbygmester Lauritz de Thurah. Gården blev placeret foran slottet, men det
blev aldrig fuldført efter planen, dels på grund af økonomien, dels på grund af
at Christian 6. i 1741 afskaffede parforcejagten så det store hundehold blev
overflødigt.
Forfald og nedrivning
Selv om Frederik 5. genindførte parforcejagten og havde
store renoverings- og udvidelsesplaner for slottet, blev det aldrig til noget.
Den 18. november 1760 kom kongen til skade under en jagt og det kom til at tage
mere end et halvt år før han kunne forlade Jægersborg Slot. Opholdet havde
åbnet kongens øjne for slottets elendige tilstand og han konkluderede, at en
renovering var håbløs. I juni 1761 besluttede kongen, at slottet skulle rives
ned. Jagten fortsatte dog, men nu med udgangspunkt i Jægergården.
I dag
Jægergården eksisterer stadig og er i dag fredet og udgør en
del af Jægersborg Kaserne. Selve slottet lå lige mellem Jægergården og hvor den
nye kasernebygning ligger. Dets grundplan er tydeligt afmærket som et let hævet
plateau.
........................................................................................................................