: kejserdømme i Østasien. Japan består af en øbue med fire
hovedøer og ca. 3.000 småøer af vulkansk oprindelse og med talrige vulkaner og
hyppige jordskælv. Klimaet er subtropisk i syd og tempereret i nord med
monsunsommerregn på SØ-kysten og vinterregn på NV-kysten. Befolkningstætheden
er meget stor i de kystnære lavlandsområder; ca. 70% bor i større byer.
Japan: kejserdømme; 377.000 km².
Hovedstad Tokyo, 11,6 mio indb.1984.
• Befolkning: 93,1 mio. 59; 101,5 mio. 1968; 121,0 mio. 1985.
• Religion: buddhisme og shintoisme.
• Sprog: japansk.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
transportudstyr 26,8; elektronik og finmekanik 28,0; maskiner 16,4; jern/stål
8,1.
• Vigtigste handelspartnere USA, Saudi-Arabien og
Indonesien. BNP pr. indb.1983 $
8.414 (DK $ 11.490).
• Møntfod: yen.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Den økonomiske vækst i Japan siden
1945 har været en af verdens største, baseret på støtte til en
eksportorienteret industri. Med en gennemsnitlig årlig vækst i BNP på 4,8% (1965-83)
er Japan det højtudviklede kapitalistiske land som har haft den største økonomiske
vækst. Landet har haft store overskud på betalingsbalancen og er i 1980erne
blevet udsat for stærkt pres fra andre højtindustrialiserede kapitalistiske
lande for at få det til at øge sin import, således at handelspartnernes
handelsunderskud kan afhjælpes. I 1985 var arbejdsløsheden 2,9%.
Landbrugsarealet udgør 14%; brugene er små, men meget intensivt dyrkede med
kunstgødning, kunstvanding samt moderne redskaber. Kun 9% (1984) er beskæftiget
i landbruget. Japan producerer ca. 70% af sit fødevareforbrug. De vigtigste
afgrøder er først og fremmest ris, samt grønsager, frugt, te, tobak, hvede og
byg. Stor husdyravl. Fiskeriet er verdens største og fisk udgør 50% af
japanerens proteinforbrug. Det drives både kystnært og fra oceangående skibe. I
1977 udvidede Japan fiskerizonen til 200 sømil og territorialgrænsen fra 3 til
12 sømil. Minedriften er ubetydelig, da de fleste mineraler kun findes i små
mængder, derfor er Japan storimportør af olie, jern og kul. Man satser fremover
på atomkraft for at begrænse afhængigheden af energi råstoffer. Det
industrielle apparat var i en meget dårlig stand efter 1945, men i løbet af
1950erne lykkedes det på privatkapitalistisk grundlag og med massiv amerikansk
økonomisk støtte at modernisere og reorganisere industrien, ofte på bekostning
af miljømæssige hensyn. Industrien er koncentreret på sydøstkysten og især
sværindustrien med skibsværfter dominerer. Andre betydelige industrigrene er
maskin-, elektroteknisk og kemisk industri. De fleste virksomheder er meget
store med sammenslutning af alle led i en produktion. Udviklingen går mod
stadig større industrier og sammenlægninger.
Japan, der er ca. 8 gange større end Danmark, består af de
fire viste større hovedøer samt over 3000 mindre øer.
• HISTORIE. Japan bestod af patriarkalske småstater til
Yamsto-klanen ca. 300 e.Kr. grundlagde en egentlig stat, der omfattede øerne
Honshu, Shikoku, Kyushu og S-spidsen af Korea. Fra o. 500 og især under det kinesiske
Tangdynasti (618-909) udgik en stærk kulturel påvirkning fra Kina ved
buddhismens udbredelse og livlig handel. Den dominerende fyrste tiltog sig i
600-tallet enevældig kejsermagt gennem en centraliseret forvaltning og
skatteopkrævning. De store godser forblev skattefrie og sammen med arvelig
lensherre-værdighed skabtes en mægtig og krigerisk adel. Japan forvandledes til
et feudalt militærdiktatur, hvor magten efter 1192 lå hos overgeneralen,
shogunen, og kejserens funktion blev af religiøs art. Den feudale
undertrykkelse og nød affødt af krige mod angribende mongoler i 1200-tallet og
100årig borgerkrig fra 1478 udløste talrige bondeopstande, bl.a. grundlagt af
en selvstændig bonderepublik 1485-92 i Kyoto. Samtidig opstod i de store byer
et bourgeoisi; håndværksproduktionen specialiseredes. Udviklingen forstærkedes
da portugiserne 1543 kom til Japan, 1549 fulgt af jesuitermissionærer og senere
spanske og nederlandske købmænd. For at beholde sin magt forbød shogunen i begyndelsen
af 1600-tallet kristendommen og lukkede 1639 Japan for udlændinge; kun i
Nagasaki var der fortsat kinesisk og nederlandsk handel.
• Modernisering (1854-1902). Isolationismen blev brudt 1854
da USA tvang Japan til at åbne sine havne for amerikansk og siden europæisk
handel. 1868 styrtedes shogunatet ved Meiji-restaurationen, der var en delvis
overgang fra feudalisme til kapitalisme, og kejseren fik igen politik magt.
Under kejser Mutsuhito udvikledes Japan efter europæisk mønster til en
kapitalistisk stat. 1871 ophævedes feudalsystemet og borgerlig ejendomsret til
jord og ejendom forstærkede den kapitalistiske udvikling af landbruget. Staten grundlagde
moderne virksomheder som solgtes billigt eller bortforpagtedes, fx
begunstigedes firmaer som Mitsui, Mitsubishi m.fl. 1889 indførtes ny
forfatning, der gjorde Japan til et konstitutionelt kejserdømme, dog med
hensyntagen til adel og kejser. Med den industrielle revolution udbredtes
børnearbejde og arbejdsdag på op til 16 timer. Fra o. 1900 blev de nydannede
faglige og politiske arbejderorganisationer forbudt. Samtidig påbegyndtes en
imperialistisk udenrigspolitik rettet mod Korea og Kina. Følgen blev krig med
Kina 1894-95, hvorved bl.a. Taiwan erobredes.
• Imperialistisk ekspansion (1902-40). 1902 indgik Japan
alliance med Storbritannien rettet mod Rusland. Som følge af Russisk-Japanske
Krig 1904-05 udvidede Japan sine koloniområder; Korea blev officiel japansk koloni
1910. Ved deltagelse i 1. verdenskrig på De Allieredes side erhvervede Japan de
tidligere tyske stillehavskolonier og tredoblede sin eksport med opsving for
den japanske industri til følge. Efter 1. verdenskrig afløstes højkonjunkturen
af økonomisk og politik krise, der 1918 førte til revolutionære bevægelser.
Undtagelsestilstand efter omfattende jordskælv 1923 der ødelagde Tokyo og
Yokohama brugtes til forbud mod socialistiske grupper. Fraværet af en
organiseret arbejderbevægelse, utilfredshed med Washington-konferencen og
forarmelsen af småbønder og -borgere gav grobund for nationalistiske bevægelser
med indflydelse bl.a. i hæren. Under ledelse af mil. kredse og begrundet med
det stigende folketal slog Japan i 1930erne ind på en ekspansionspolitik over
for Kina; Manchuriet erobredes 1931-32 og forvandledes til lydkejserriget
Manchukuo. Da Folkenes Forbund misbilligede dette udtrådte Japan 1933. 1936
undertegnede Japan den fascistiske Antikominternpagt og besatte fra 1937 store
dele af Kina.
• 2. verdenskrig. 1940 trådte Japan ind i Aksen og efter at
alle politiske partier var opløst som led i den fascistiske udvikling besatte Japan
Fransk Indokina og angreb 1941 Pearl Harbor. 1945 kapitulerede Japan
betingelsesløst. Inden og efter at det japanske nederlag stod klart havde USA
atombombet Hiroshima og Nagasaki. Japan blev besat af amerikansk tropper. De
store monopolfirmaer ophævedes for at mindske konkurrencen til amerikansk
industri. Japan vedtog en amerikansk udarbejdet forfatning ifølge hvilken kejseren
kun bliver nationalt symbol og politisk magt udøves af regering og parlament.
1951 afstod Japan ved separatfred med USA sine besiddelser i Korea, Taiwan,
S-Sakhalin, Kurilerne og mandatområderne i Stille Ocean. Ved sikkerhedstraktat samme
år fik USA ret til baser i Japan. Grundlagt af Kinesiske Folkerepublik,
Koreakrigen og udviklingen af nationale befrielsesbevægelser i Asien gjorde Japan
til det vigtigste amerikansk militære støttepunkt, til fordel for japansk
monopolkapitaliensk
• Økonomisk stormagt. 1953 nåede den industrielle produktion
førkrigsniveauet og Japans økonomi udviklede sig i de følgende årtier
eksplosivt; siden 1968 verdens tredjestørste industrination. Japan ramtes kun
kortvarigt af oliekriserne i 1970erne. En lav yen-kurs har gjort japanske
eksportvarer så billige at USA og Vesteuropa i 1980erne har truet med
importrestriktioner samt krævet ophævelse af japansk protektionisme over for
importvarer.
• Politisk udvikling. Efter 2. verdenskrig har Japan politisk
og økonomisk været nært knyttet til USA, der fik militær baser i landet; Japan
har ingen egentlig hær, men en relativt begrænset forsvarsstyrke. 1957
genoptoges diplomatiske forbindelser med USSR, dog uden formel fredsaftale pga.
japansk krav om tilbagegivelse af S-Kurilerne. Tilknytningen til USA
bekræftedes ved forlængelse 1960 og 1970 af sikkerhedstraktat fra 1951. Siden
1970erne har USA stillet krav om japansk oprustning og i Japan er der også en
stigende interesse for at mindske den amerikansk indflydelse så der er en
tendens til øgede militære udgifter. Samtidig har Japan vendt sig imod den
øgede sovjet indflydelse i SØ-Asien; kom bl.a. til udtryk ved underskrivelse af
freds- og venskabstraktat med Kina 1978 der indirekte vender sig mod sovjet "hegemoni",
samt øget økonomisk samarbejde med Kina; dog fortsat økonomisk samarbejde med
Sovjetunionen. Japan har endvidere fra 1981 søgt at øge samarbejdet med
ASEAN-landene. Japan har siden 1955 været regeret af det konservative
liberal-demokratiske parti, der har bevaret regeringsmagten trods politiske
kriser og interne fraktionsdannelser. Partiet, der er knyttet tæt sammen med
erhvervslivet, opnåede ved valget 1986 et massivt flertal.
........................................................................................................................