japansk lygteblomst: art af Physalis, Ananaskirsebær
Physalis peruviana
Når man ser et ananaskirsebær, kan man være i tvivl om, hvad
det er. En lille lampeskærm af pergament eller en lygte af rispapir. I den
skrøbelige indpakning gemmes et sødt og syrligt bær, der smager som en blanding
af ananas, passionsfrugt og tomat. Hylsteret er naturens eget værk og beskytter
frugten, mens den vokser. Når frugten er plukket, har hylsteret ingen
betydning. Ananaskirsebær kan spises, som de er, eller bruges til frugtsalat,
marmelade, frugttærte og som cocktailbær i drinks.
Generelt
Første gang, man ser ananaskirsebær i en butik, virker det
underligt, at der er tale om en eksotisk frugt. Frugten ligner jo mere en lille
pyntelig lampe, lavet af rispapir eller pergament.
Indeni findes selve frugten, der er på størrelse med et
kirsebær (1,5-2 cm). Farven varierer fra grøngul over gyldengul til orange. Når
frugten er gyldengul eller orange, er den moden og indeholder langt større
mængder af vitaminer end den mere syrlige og umodne grøngule frugt.
Den spiselige del er selve bærret, både skindet og de bløde
frø. 'Lampeskærmen' derimod er blot et af naturens luner med hensyn til at
pynte op. Dette hylster er dannet ved, at bægerbladene er vokset ud over bærret
og derved beskytter det.
Inde under det tynde blanke skind er selve frugtkødet, hvori
de gule, bløde frø ligger. Frugtkødet har samme farve hele vejen igennem.
Smagen er i første omgang noget syrlig. Bag denne smag
gemmer der sig en kraftig aroma og en vis sødme. Smagen er beskrevet som en
anelse tomat, passionsfrugt og ananas. Andre mener, den smager af stikkelsbær,
men lugter af ananas. Sagen er, at nogle mennesker bliver skuffede over det
første bær, de smager. Men har man først spist et par stykker, så er det en af
de frugter, man let kan 'gå amok i' (ligesom fx vindruer eller for den sags
skyld en pose chips). På vore breddegrader begrænses dette dog ved, at prisen
er rimelig høj i forhold til, at et bær vejer ca. 5 gram.
Som nævnt er ananaskirsebær en frugt, der kan nydes frisk.
Men i kraft af sin syrlighed og aroma, kan den give et væld af søde ting et
eksotisk præg. I frugtsalat er det fint at skære det lille bær over i fire
dele. Det kan give et lille knæk eller smæld, når der skæres eller bides i
skindet.
Både som puré og hel frugt smager ananaskirsebær
fortræffeligt på tærter og kager. Der kan også fremstilles marmelade, gelé, is
og kompot af frugten.
Det er kommet på mode at bruge ananaskirsebær som
cocktailbær i drinks og frugtpunch. I denne sammenhæg skal man huske på, at det
er alkohol og ikke ananaskirsebær, der giver tømmermænd!
Ananaskirsebær er rig på C-vitamin (30 mg pr. 100 g) og
Provitamin A samt en del af forskellige B-vitaminer (især B12). Af mineraler
findes en del fosfor, jern og kalcium. Der er store mængder af pektin i
ananaskirsebær, hvilket lettere får marmelade og gelé til at størkne.
Frugten egner sig også til nedfrysning.
Umodne frugter siges at være giftige, men dem støder man
ikke på i butikkerne herhjemme.
Fakta
Navn: Ananaskirsebær (Physalis)
Latinsk navn: Physalis peruviana
Familie: natskyggefamilien
Form: Rund
Størrelse i cm: 0-5
Farve: Ydre: Grøn, gul, orange. Indre: Orange
Overflade: Glat
Smag: Syrlig, aromatisk, sød
Forarbejdning: Frisk, syltet, pure, kogt, tørret
Produkter: Marmelade, konserves, slik
Historisk
I naturen stammer ananaskirsebær fra højlandet i Chile og
Peru. Herfra er frugten for længe siden blevet spredt af indianerne langs
Andesbjergene. Det var inka-indianerne, der startede dyrkningen.
Portugiserne, der især tidligere var dygtige søfarere,
bragte planten med skibene og udplantede den på de forskellige ruter.
Ananaskirsebær har et stort indhold af C-vitamin, der er et godt middel mod
skørbug (C-vitamin-mangel), som førhen var en udpræget lidelse blandt søfolk. I
1800-tallet blev den plantet ud ved Kap Det Gode Håb i Sydafrika, hvor den
hurtigt forvildede sig.
Det var boerne i Sydafrika, der for alvor blev opmærksomme
på plantens muligheder. For første gang blev ananaskirsebær dyrket i større
omfang, men på et helt andet kontinent. Man kan derfor i litteraturen somme
tider læse, at ananaskirsebær stammer fra Sydafrika. På en måde kan man da også
sige, at plantens kommer- cielle historie først starter her. Det var fra
Sydafrika, at dyrkning af ananaskirsebær blev spredt ud i verden - ja, endda
tilbage til Andesbjergene!
I dag dyrkes frugten i større omfang i Australien, New
Zealand, Indonesien (Java), Indien, Kenya, Madagaskar, Sydafrika, Chile, Peru,
Ecuador og i særdeleshed Colombia, hvor de bedste eksemplarer kommer fra.
I de senere år er betydelige arealer blevet beplantet i
Middelhavsområdet. Det kan formodentlig få prisen ned på denne lækre frugt.
Historien bag navnet
Navnet ananaskirsebær kan godt forvirre lidt. Frugten er
hverken ananas eller kirsebær. Hvorfor så navnet? Grunden til, at ananas er
kommet med i navnet, skyldes at mange mener, at frugtsmagen minder noget om
ananas.
Inde i 'lampen' (hylsteret) sidder der et lille bær på
størrelse med et kirsebær. Det har dog intet tilfælles med kirsebær andet end
størrelsen (og så det, at de begge er frugt). Når små eksotiske frugter har
skullet navngives, har der været en tendens til at frugterne skulle hedde noget
velkendt i samme størrelse. I dette tilfælde er det blevet kirsebær, men ligeså
ofte er det blevet stikkelsbær.
Frugten kaldes da også på flere sprog for kapstikkelsbær
(engelsk: Cape gooseberry og tysk: Kapstachel- beere). Dette navn kan man
derfor også støde på i dansk litteratur, selvom frugten altså heller ikke er et
stikkelsbær. Ved Kap Det Gode Håb, der er Afrikas sydspids. Her har man længe
dyrket ananaskirsebær som et middel til søfolkene mod skørbug. Deraf navnet
kapstikkelsbær.
Frugten markedsføres ofte under slægtsnavnet physalis. Man
skal så lige være opmærksom på, at der findes andre physalis'er end
ananaskirsebær. At købe en pose physalis-frø vil højst sandsynligt give en
anden plante end den, man i denne sammenhæng regner med.
Beskrivelse og produkter
Planten er en flerårig staude eller urt, der bliver mellem 1
og 2 meter høj. Bladene er hjerteformede og som regel en smule takkede. De kan
blive 5-15 cm lange og 4-10 cm brede. I subtroperne er planten en-årig. Hele
planten har små hår, især på stængel og undersiden af bladene. Det kan give
disse plantedele et gråligt skær. Ellers er planten grøn med et svagt lilla
skær på bladets nerver (bladstrengene).
I naturen er planten en anelse klatrende, det vil sige den
lader sine sidegrene vokse ud over planterne i nærheden. Dette kontrolleres i
marken med talrige snore, der dirigerer plantens grene præcist, hvor man ønsker
dem hen nærmest som en marionetdukke.
Botanisk set er frugten et bær.
Produkt: Konserves
Ananaskirsebær har i længere tid hørt til blandt de
populæreste af eksotiske frugter. Derfor er flere firmaer begyndt at satse på
andre produkter end den friske frugt. Det er især i Colombia og Sydafrika, hvor
der dyrkes friske ananaskirsebær i store mængder. Mange gange er der simpelthen
ikke plads til alle de høstede bør i flyene. Denne overproduktion bliver så
udnyttet ved, at andre virksomheder opkøber dem og koger (sylter) frugterne.
Syltede ananaskirsebær har endnu ikke rigtigt vundet indpas på det europæiske
marked.
Andre firmaer tørrer frugterne som en slags sund slik.
Der er ikke en gammel tradition for at soltørre
ananaskirsebær. Derfor tørres frugterne efter moderne principper i ovne
(dehydrering). Tørrede ananaskirsebær har næsten ikke mistet vitaminerne og
mineralerne. Indholdet er endda større pr. 100 g end for den friske frugt, da
vandindholdet er væk. Det gør tørret ananaskirsebær til en syrlig oplevelse på
grund af det høje indhold af C-vitamin. De tørrede frugter smager dog
fortræffeligt sammen med andre sødere tørrede frugter.
Ananaskirsebær (Physalis) - tørret frugt i plast
Ananaskirsebær (Physalis) - tørret frugt tæt på
Endvidere kan de tørrede frugter blødes op i vand og bruges
som friske frugter i desserter.
Produkt: Medicin
I flere lande bruges plantens blade medicinsk. Der er dog
ikke angivet nærmere, hvad de gavner. I Mexico bruges et afkog af bægerbladene
(lygterne) til at kurere sukkersyge.
Produkt: Hobby
Ananaskirsebær er nok den nemmeste plante at dyrke selv af
de eksotiske frugter, hvis man vil være nogenlunde sikker på også at få
frugter. Frøene fra et bær er mere end rigeligt. De er spiredygtige i ca. et
år. Frøene sås i december-januar og holdes inden døre til maj måned, hvorefter
de kan plantes ud som en staude. I september-oktober kan man så høste sine
hjemmeavlede 'eksotiske' frugter!
Klima og vækst
Klima
Planten stammer fra tropiske egne, hvor den vokser i 630 til
1.900 meters højde over havets overflade.
Nær ækvator er der varmt hele året rundt i disse højder. Det
giver det bedste resultat og gør det muligt at dyrke frugten året rundt.
Planten har dog vist sig at være meget tolerant overfor
temperatursvingninger, endda længere kulde- perioder (dog ikke frost). Derfor
er det muligt at dyrke planten i subtropiske områder. Faktisk kan den også
dyrkes i Danmark, hvis den sættes ud i maj måned efter spiring og vækst indendørs.
Regelen er dog at, hvor der kan dyrkes vin, kan der også dyrkes ananaskirsebær.
For meget fugt i høstperioden ødelægger frugtdannelsen og meget høje
temperaturer sætter planten i en slags dvale.
Vækst
Ananaskirsebær formeres ved frø. I et bær er der næsten frø
nok til at beplante en hel mark. Som udgangspunkt skal der bruges ca. 70 g frø
til en hektar. Frøene sås i en mistbænk med 4-5 centimeters afstand eller i små
bægre. Frøene lægges lige under overfladen (0,5-1 cm).
Da der er tale om en rigtig ukrudtsplante, stiller
ananaskirsebær ikke de store krav til jordbunden, men ydelsen bliver størst i
sandet jord.
Når de spirede frø er vokset ud til en lille robust plante,
kan de plantes ud i marken. De plantes ud i rækker, så sidegrenene kan brede
sig på langs af rækken, nærmest som en vinmark.
En anden metode er, at lade sidegrenene vokse ud på tværs af
rækkerne. Men uanset, hvilken metode der bruges, så er det nødvendigt at binde
snore op, der dirigerer grenenes retning at vokse i. Hele planten har brug for
meget varme og lys for at trives. Derfor duer det ikke, at planten skygger for
sig selv.
Ananaskirsebær (Physalis) - sidegrene
Ananaskirsebær (Physalis) - sidegrene tættere på
Over planterne er der et stativ, hvorpå de talrige snore kan
hænge.
Det skal dog understreges, at det især er i Colombia, man
hænger planterne op med snore. Det giver en større blomstring.
Blomstring og pasning
Blomstring
Ananaskirsebær kan i troperne blomstre hele året rundt.
Blomstringen starter kort tid efter, at planten er blevet bundet op og
fortsætter længere opad, efterhånden som planten skyder langs snorene.
Blomsterne sidder i bladakserne. De fem blade er gule og bliver blåviolette ind
mod centrum. De smukke blomster, der er typiske for natskyggefamilien, kan
blive indtil 2 cm i diameteren. Høje temperaturer har en tendens til at
undertrykke blomstringen. Planten er selvbestøvende.
Modningen følger blomstringen, således at der kan sidde
høstmodne frugter nederst, mens der er blomster i toppen.
Mens frugten modnes, vokser bægeret ud og dækker til sidst
fuldstændigt frugten. I starten er dette bæger, der kan ligne en lille
havelampe, grønt og 5-tandet. Det er disse 5 tænder, der vokser ud og omslutter
frugten, man kan derfor godt åbne bægeret ind til frugten uden at flække det. I
starten er bægeret tæt besat med små hår ligesom planten.
Før modningen af frugten skifter bægeret farve til bastgul.
Man kan også sige, at bægeret visner og bliver som en slags pergamentpapir.
Bægeret beskytter frugten, mens frugten hænger på planten og videre under
transporten. Men når frugten først er rigtig moden, kan bægeret blive en fare
for frugten, da det er meget modtagelig overfor fugt og derefter skimmel.
Pasning
I plantagen skal jorden helst gødes og luges, da planten er
hurtigtvoksende og noget næringskrævende, hvis ydelsen skal blive stor. Planten
er dog ikke nær så sart som dens nære slægtninge, men den kræver store mængder
vand. Der skal derfor kunstvandes i tørre perioder.
Det største arbejde ligger dog i at få bundet planterne op.
Hvis dette ikke gøres, vil sidegrene vokse langs jorden og filtre ind i
hinanden. Det ville give færre frugter, der oven i købet er af en dårligere
kvalitet. Snorene hænger ofte ned fra et træværk, der ligeledes er
arbejdskrævende, mens det bliver tømret sammen.
Da hele planten har brug for lys og varme, er det ikke
ligegyldigt, hvordan planten hænges op. Samtidig luges selve planten jævnligt
ud for overflødige blade, så de ikke skygger for planten selv.
Hvis jorden ikke er ordentlig drænet, kan forskellige orme og
virus angribe planten. Det er især udenfor plantens naturlige vokseområde, at
planten kan blive angrebet. De fleste angreb kan dog undgås, hvis der sker en
jævnlig rotation af de forskellige afgrøder indenfor det samlede
dyrkningsareal.
Høst og pakning
Høst
Da der er stor forskel på, hvornår frugterne modnes både på
planten og mellem planterne indbyrdes, skal marken jævnligt efterses for
høstmodne frugter. Ananaskirsebær høstes en anelse før de er modne. De kan
eftermodne ved stuetemperatur.
Selvom frugten sidder inde i bægeret, høstes bægeret altid
med. Bægrene må dog ikke være våde under høst, da det kan forårsage
forrådnelse. Bægeret beskytter frugten under transporten og gør frugten meget
dekorativ. Stilken over bægeret kan let vristes fra planten med fingrene. De
høstede frugter smides ned i kurve. Her virker bægeret som en støddæmper. Selv
når kurven er helt fyldt, er der ingen problemer med at bære den hjem til
gården. Indholdet vejer næsten ingenting.
Nogle steder ryster man planterne, hvorved de høstmodne
frugter drysser af, derved sikres en ensarter kvalitet i frugterne.
En god plante kan give ca. 300 frugter. I plantager kan den
årlige ydelse komme op på 13 t pr. ha.
Pakning
Pakningen af ananaskirsebær er ret tidskrævende og
pladskrævende. Hver enkelt frugt skal tjekkes, før den sendes af sted til os.
Da frugten sidder inde i den fine 'lygte', og skal blive siddende derinde, må
lygten åbnes og lukkes igen.
Det gøres af nogle meget erfarne og dygtige damer. Hver dame
tjekker en hel kasse med ananaskirsebær. Med to-tre fingre kan damerne åbne og
lukke 'lygten' før et almindeligt øje næsten kan registrere, hvad der foregår.
Damerne kan endda foretage bevægelsen i begge hænder på én gang.
Damerne tjekker, om der er noget galt med frugten. Det kan
være, at et insekt har forvildet sig ind i bægeret og spist af frugten. Så
smides den væk. Det kan også være, at frugten er god nok, men at der er begyndt
at komme skimmel på bægeret. Så fjernes bægeret. De små orange kugler kan så
sælges til lokale supermarkeder eller butikker, eller de kan sælges videre til
konservesindustrien.
Det er sjældent, at ananaskirsebær kommer til Europa uden
bægeret. Men man skal altså ikke blive overrasket, hvis der står et bæger med
de små kugler i butikken. Det er den samme frugt.
Frugterne med bæger skal nu pakkes færdig. Der findes mange
forskellige former for indpakning. Det kan være plastikbægre med varieret
udseende: høje, lave, aflange, runde o.s.v. mange supermarkeder sælger
frugterne stykvis.
Ananaskirsebær (Physalis) - plastindpakning
Ananaskirsebær (Physalis) - netbægre fra ECUADOR
Derfor pakkes de også i kasser af forskellig størrelse.
Fælles for alle slags indpakning er, at der skal være ventilation. Ellers kan
fugten ikke trænge ud og vil i stedet skabe risiko for, at bægrene får mug
(skimmel). Alle æsker bliver vejet, inden de sendes videre.
Ananaskirsebær (Physalis) - vejning
Ananaskirsebær (Physalis) - kvinde + mande
Alle frugter, der er på lager, skal så vidt muligt have
ventilation. Derfor har pakkeriet et specielt lagerrum med store ventilatorer,
der blæser tør luft.
Transport og
opbevaring
Transport
Ananaskirsebær kommer hertil med luftfragt (air cargo). Men,
da frugten har en ret lang holdbarhed, gøres der i øjeblikket forsøg på at
afsende større mængder i containere. Det gør transporten en anelse billigere,
men skyldes først og fremmest, at det bliver sværere og sværere at finde plads
til frugterne i flyene.
Opbevaring
I forhold til mange andre eksotiske frugter, har
ananaskirsebær en temmelig lang holdbarhed. Ved 10-16°C (og 80% RF) kan frugten
holde sig i op til 1-2 måneder efter ankomsten.
Disse forhold kan være svære at lave i almindelige hjem. Det
tilrådes derfor at spise frugterne nogenlunde hurtigt efter køb. De egner sig
ikke til opbevaring i køleskab og bør opbevares i tør luft.
I svaleskab er holdbarheden ca. 1 måned og ca. 5 dage ved
stuetemperatur.
Bægeret bør have en lysebrun farve, nogenlunde som bast. Der
kommer let skimmel på bægeret. Disse frugter bør man undgå et købe, da frugten
indeni sikkert er for dårlig.
........................................................................................................................