: latinsk form for græsk lesous, afledt af hebraisk egennavn
Josua.
Teologisk: den anden person i Treenigheden. Kendskabet til Jesus
stammer især fra Nyt Testamente's fire evangelier. Enkelte meddelelser hos
bl.a. romerske historieskrivere kan bekræfte opfattelsen af ham som historiske
person.
Da evangelierne er religiøs forkyndelse kan en pålidelig
biografi ikke udledes af dem. Sandsynligvis er Jesus født 4-8 år før vor
tidsregning og henrettet ved påske tid o. år 30. Af evangelierne fremgår det at
Jesus, Marias søn, blev født i Betlehem og voksede op i Nazaret. Efter at være
døbt af Johannes Døberen i Jordan begyndte han sin gerning som forkynder af
Gudsriget, sikkert først 1-3 år før sin død.
Jesus forkyndte syndstilgivelse, at man ved anger, ved tro
og ved kærlighed til Gud og sin næste fik adgang til Guds rige; hans
kærlighedsbudskab træder bl.a. frem i Bjergprædikenen. Jesus gerning bestod i
forkyndelse i ord, fx lignelser, og i undere. Han kaldtes Kristus (hebraisk
Messias), Menneskesønnen og Guds Søn. Gennem sin forkyndelse kom han i konflikt
med de jøder, især farisæerne og saddukæerne, som betragtede overholdelse af
Moseloven som fundament.
De ledende jødiske kredse, Synedriet, anklagede Jesus for
blasfemi, og ved en domssag hos den romerske landshøvding, Pontius Pilatus,
blev Jesus dømt til korsfæstelse på Golgata. Ifølge evangelierne opstod Jesus
på tredjedagen, dvs. påskedag. De øvrige Ny Testamente-tekster, Apostlenes
Gerninger og Brevene, handler om kristendommens grundlæggelse med de første kristne
menigheder.
........................................................................................................................