Eksempel på et tektonisk jordskælvs forhistorie
: naturfænomen der opstår pga. bruddannelse eller
forskydning langs eksisterende brudflader (forkastninger) i jordskorpen, eller
pga. eksplosive vulkanudbrud. Ved j udløses spændinger i jordskorpen meget
pludseligt og de efterfølgende svingninger i jordskorpen mærkes i form af
jordskælvsbølger der breder sig i alle retninger. Stedet hvorfra j-bølgerne
udgår kaldes js hypocentrum, mens det sted på jordoverfladen som ligger lodret
herover kaldes epicentrum. J-bølgerne registreres på en seismograf og vha.
tidsforskellen mellem ankomsten af forskellige bølge typer kan afstanden til
hypocentrum beregnes, således at jordskælvets placering kan findes. Et js
styrke måles ved Richtertallet (M), der er defineret som det maksimale udslag
på en standardseismograf 100 km fra epicentrum. Det hidtil kraftigste j havde M
= 8,7 og fandt sted i Lisboa 1755. Af andre store jordskælv-katastrofer kan
nævnes Messina 1908 med over 100.000 dræbte, Yokohama 1923 med ca. 200.000 og
Tangshan i Kina 1976 med mellem 100.000 og 800.000 dødsofre. Jordskælv i San
Francisco 1906 og 1989 (hhv. 700 og 250 dræbte) voldte især materielle
ødelæggelser.
Jordskælvets forløb.
........................................................................................................................