Jugoslavien, der er 6 gange større end Danmark, består af 6
delstater og 2 autonom; områder. byer er også afmærket vigtige feriesteder ved
Adriaterhavet.
: forbundsrepublik i Sydøsteuropa. Størstedelen af Jugoslavien
er bjergrigt, kun i nord og nord-øst omkring Donau findes et større
sammenhængende lavlandsområde. De Dinariske Alper, der løber i parallelle kæder
langs Adriaterhavet dækker en stor del af landet. Tempereret fastlandsklima i
bjergene, ved kysten subtropisk klima med vinterregn.
Jugoslavien: forbundsrepublik; 255.804 km2. Hovedstad
Beograd, 1,5 mio indb.1981. • Befolkning: 18,4 mio 1960; 20,4 mio 1970; 23,0
mio 1984.
• Religion: græsk-ortodokse kirke 40%, romersk-katolske
kirke 33%, desuden muslimer.
• Sprog: serbokroatisk, makedonisk og slovensk er alle officielle.
• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984):
maskiner/transportudstyr 31,0; fødevarer 8,6; tekstiler/fodtøj 11,4; kemikalier
9,7.
• Vigtigste handelspartnere USSR, Tyskland og Italien. BNP
pr. indb.1983 $ 2.570 (DK $ 11.490).
• Møntfod: dinar a 100 paras.
• ØKONOMI OG ERHVERV. Jugoslavien er Balkanhalvøens mest
industrialiserede land. Siden 1967 er udenlandske investeringer i Jugoslavien
accepteret. Jugoslavien har et betydeligt underskud i sin samhandel med
udlandet, men dette opvejes i nogen grad af indtægter fra turisme og
jugoslaviske fremmedarbejdere i V-Europa. Jugoslavien har handelsaftale både
med EF og COMECON. Landbruget, der i 1981 beskæftigede 33% er meget forskelligt
udviklet. På den frugtbare slette i nordøst findes store kooperative brug, mens
mindre private brug dominerer i den centrale og sydlige del af landet; der
dyrkes hvede, majs og foderafgrøder samt vin, tobak og frugt. Af husdyr holdes
især får og grise. Skovbrug drives ofte som bierhverv til landbruget. Jugoslavien
er rigt på mineraler og der brydes kobber, kul, jern og zink samt olie.
Industrien er koncentreret i nord og er meget alsidig. Sværindustrien fik en
kraftig vækst efter 2. verdenskrig og i 1960erne voksede næringsindustrien
betydeligt; desuden tekstilindustri og kemisk industri.
• HISTORIE. Efter Centralmagternes sammenbrud 1918 forenedes
Serbien, Montenegro og områder der tidligere havde hørt under ØstrigUngarn i et
sydslavisk monarki, hvis grænser fastlagdes 1919-20. Jugoslaviens indre
udvikling prægedes hele mellemkrigstiden af voldsom spænding mellem kroater og
serbere, der 1921 gennemtvang en centralistisk forfatning til sikring af deres politiske
dominans. Pga. kroaternes modstand indførte kong Alexander 1929 militærdiktatur.
Udenrigspolitisk var Jugoslavien 1920-38 tilsluttet den af Frankrig støttede
Lille Entente. Regeringens tilnærmelse til Tyskland og Italien fra slutningen
af 1930erne trods stærk modstand i befolkningen, resulterede 1941 i et statskup
der udløste en tysk-italiensk-ungarsk besættelse af landet. En nationalistisk
og en kommunistisk modstandsbevægelse dannedes, og den sidste under ledelse af
Tito forjog med beskeden sovjet støtte besættelsestropperne 1944. Tito grundlagde
1945 den socialistiske forbundsrepublik Jugoslavien, som ifølge forfatningen af
1946 ledtes af kommunistpartiet. 1948 kom det til brud mellem Jugoslavien og
Korninform, og Jugoslavien slog ind på en neutralistisk udenrigspolitisk bl.a.
som ledende medlem af de alliancefrie staters bevægelse. Indenrigs-politisk har
Jugoslavien eksperimenteret med direkte arbejderstyre i virksomhederne og
økonomisk decentralisering med indslag af kapitalistisk markedsøkonomi.
En kraftig forbrugsudvikling uden dækning i produktionen har
i 1980erne skabt en voldsom økonomisk krise med store fald i levestandard,
strejkeuro og stigende arbejdsløshed. I 1970erne indskrænkedes
forbundsregeringens kompetence i forhold til delstaterne. Etniske modsætninger
mellem det albanske flertal og det serbiske mindretal i den autonome provins
Kosovo har siden 1970erne medført stadig voldsommere uroligheder. 1990 opgav
kommunistpartiet det forfatningssikrede krav på magten, og samtidig førte
uoverensstemmelser mellem serberne og de øvrige til sprængning af partiet. 1990
afholdtes frie valg i Slovenien og Kroatien, mens Serbien fortsat ledes af
dogmatiske kommunister. Sloveniens og Kroatiens uafhængighedserklæringer 1991
førte til borgerkrig mellem den serbisk dominerede forbundshær og kroatiske
militsstyrker. Jf. Hrvatska og Srbia.
........................................................................................................................