: solsystemets største planet, diameter ved ækvator 142.800
km. Har 16 måner, hvoraf de 4 største, Io, Europa, Ganymedes og Callisto
(radier på 1560-2630 km) opdagedes af Galilei 1610. Jupiter er omgivet af en
tæt atmosfære af brint, helium og metan. Planeten selv består formentlig af en
lille fast kerne omgivet af et stort lag af flydende eller fast brint (90%) og
helium (10%). Det indre af Jupiter har en temperatur på 30.000°C (ca. 6 gange Solens overflade-temp.)
og det ydre lag af atmosfæren -180°C. Jupiter ses almindeligvis med fem til
seks mørke bånd, der beror på strømninger i atmosfæren. På Jupiter fremtræder
mere permanente pletter, fx den røde plet (areal 4 . 108 km²), den er sandsynligvis en
gigantisk strømhvirvel (eller storm) der raser over Jupiters overflade. Den
røde plet blev først set af Hooke i 1664. Den aftager langsomt i størrelse. Jupiter
afgiver mere energi til rummet end den modtager fra Solen. Den er dog for lille
til at kerneprocesser kan foregå. Den afgivne energi kan være fx
gravitationsenergi fra en klode under sammentrækning, dvs. på et tidligere
stadium af udviklingen end fx Jorden. Jupiter har en svag ring, opdaget 1979.
Målt på planetens overflade er Jupiters magnetfelt mere end 10 gange stærkere
end Jordens. Jupiter er (bortset fra Solen) solsystemets kraftigste radiokilde.
Se planeter; solsystemet.
........................................................................................................................