: hovedgård Ø for Middelfart. I slægten Billes eje
1499-1723. Nuværende hovedbygning i nyklassicisme opført 1815-17. Rummer
samling af hestevogne og kaner.
Indtil Iversnæs gods blev delt ved arv efter Knud
Henriksen Gyldenstjerne i 1520, var Kærsgård en af mange fæstegårde i det
udstrakte godsområde.
Hovedbygningen er fredet. Opført af Andreas Meyer
1815--1817.
På tegnebrættet C.F. Hansen stil. I virkeligheden mere traditionel med
trekantgavl og pilastre. Bygherren Kammerjunker Andreas Claus Wedel, som
opførte huset i årene lige efter Statsbankerotten, belønnedes med fallit, så Staten
i 1829 måtte overtage gården.
Kærsgaard ligger i det smukke dalstrøg imellem
Båring og Ore, ved udløbet af det skovbælte, der fra Bro strækker sig mod syd. Storåen
løber igennem parken og Brenderup by går helt hen til gården. Kærsgaard var
oprindeligt kun en almindelig bondegård, som ejedes af Henrik Knudsen
Gyldenstierne. Han solgte den til Billeslægten i 1499, og i århundreder
herefter var Kærsgaard sæde for Billeslægten.
Der er et minde på den syd vestlige gavl på
hovedbygningen med Billeslægtens og Anna Troldes våben, som stammer fra en
tidligere bindingsværksfløj. I 1675 overtog Anna Trolle Kærsgaard og hun viste
sig at være en særdeles dygtig dame. I 1712 byggede hun en skole til Guds ære
og ungdommens saligheder kundskabers undervisning. Det var også Anna Trolle,
der sendte 2 bønder til Tyskland for at lære at dyrke Humle på Fyn. Resultatet
blev, at Brenderupegnen i århundreder var hjemstedet for en udstrakt
humledyrkning. Man kan stadig finde humleplanter på Kærsgaard.
Anna Trolle havde desværre også svage sider: En alt for stor kærlighed til en
hund, havde drevet hende til at stille krav om, at den skulle begraves på
kirkegården. Præsten modsatte sig, men gik til sidst med til det. Det blev i
midlertidig opdaget og hunden måtte graves op igen, hvorefter der selvfølgelig
blev lavet en gravhøj til hunden på Kærsgaard. Navnet blev Korshøj også kaldt
hundehøjen hvor der i mange år stod et kors. Det er senere blev afløst af en
flagstang.
Anna Trolles straf blev, at da hun døde var det
fanden, der tog hende. Hun vidste at det skulle ske julenat og lod derfor
præsten slå kors for alle vinduer. Men da fanden kom, rejste han en storm, der
væltede en stor ask om på taget, og igennem hullet kom han ned til hende i den
gule stue. Om morgenen var der kun en håndfuld støv tilbage af stakkels fru
Trolle, og i ligets sted fyldtes kisten med sten.
A. C. Vedel, også kaldt Wedel Heinen, som ejede
Kærsgaard fra 1807, har bygget den nuværende hovedbygning. Arkitekten var
Meyer, men ejeren gik fallit grundet det dyre byggeri og staten måtte i 1829
overtage gården. Ahlefeldt-Laurvig var i 2 generationer ejer af gården og af
andre interessante ejere kan nævnes A/S Klampenborg Væddeløbsbane, som havde 60
heste opstaldet på stedet. Kammerherre Henri Hage købte gården af M.P. Pedersen
i 1963.
1. Januar 2007 er skovbrug og 7 udlejningshuse på Kærsgaard
overdraget til Henri Hage' søn Christoffer Hage. Landbruget på Kærsgaard er
overdraget med 70% til Christoffer Hage.
........................................................................................................................