kommunevåben.
København: Danmarks hovedstad og største by;
Københavns og Frederiksberg kommuner: 566.645 indb.1985; Hovedstadsområdet: 1.358.540
indb.1985. Middelalderbyen med uregelmæssigt gadenet inden for de gamle volde
begrænses i dag af Gothersgade, Nørre og Vester Voldgade; her ligger
universitetet, domkirken og det gamle råd- og domhus på Nytorv. Gågaden Strøget
fører fra Rådhuspladsen med det nye rådhus til Kongens Nytorv med bl.a.
Charlottenborg, Det Kgl. Teater og Nyhavn. På Købmagergade ligger Rundetårn,
ved Frederiksholms Kanal Nationalmuseet.
På øen Slotsholmen ruinerne af
Absalons Borg under Christiansborg Slot samt Børsen og Thorvaldsens Museum,
Tøjhusmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Blandt mange gamle kirker er
Helligåndskirken, Holmens Kirke, Reformert Kirke, Sankt Petri Kirke og
Trinitatis Kirke. Udenfor de gamle volde ligger mod nord Rosenborg Slot og
bebyggelse fra 1600-1700-tallet med retliniet gadenet, bl.a. Nyboder og
Frederiksstaden med Amalienborg.
Voldterrænet med Kastellet i nord blev i 1800-tallet
delvis omdannet til grønne områder, fx Østre Anlæg med Statens Museum for
Kunst, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivoli mod syd; her ligger også
Hovedbanegården og Ny Carlsberg Glyptotek. Mod nord og vest ligger de store
søer Sortedamssø, Peblingesø og Sankt Jørgens Sø. Fra de tidligere byporte
fører udfaldsveje fra det indre København gennem bydelene Vesterbro, Nørrebro
og Østerbro, der overvejende har boligbebyggelser; omkring Fælledparken ligger
Rigshospitalet, flere afdelinger af universitetet med bl.a. Panuminstituttet og
Zoologisk Museum samt flere andre uddannelsesinstitutioner; mod vest den
selvstændige kommune Frederiksberg med bl.a. Frederiksberg Slot, Zoologisk Have
og Landbohøjskolen.
Københavns havn er Danmarks største og omfatter bl.a.
Nordhavnen med Københavns Frihavn og Langelinie samt Sydhavnen og
Prøvestenshavnen. Broerne Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen og
Amagermotorvejen fører til Amager med Christianshavn, Christianskirken og Vor
Frelsers Kirke, Fristaden Christiania, Søværnets anlæg og skibsværfter,
universitetsafdelinger, udstillingsområdet Bella Centret samt Københavns
Lufthavn i Kastrup.
Billedet viser den centrale del af byen, omgivet
af den brede H.C. Andersens Boulevard t.v. (som fortsætter over Langebro i
forgrunden), af Peblingesø og Sortedamssø i baggrunden, Kastellets grønne træer
og Nordhavnen øverst t.h. samt Christians Brygge i forgrunden langs
Inderhavnen, med lidt af Christianshavn på den anden side af vandet.
Christiansborg Slot midt i billedet ligger på Slotsholmen, hvor Absalon i 1167
lod opføre en borg; her ligger også Børsen med sit grønne kobbertag (t.h.) samt
Tøjhusmuseets lange røde bygning og Det Kgl. Bibliotek omkring den have, der
tidligere var havnebassin.
Bag Slotsholmen ligger den tæt bebyggede
middelalderby med Vor Frue Kirke som centrum. De gamle volde, der omgav den,
blev i 1600-tallet udvidet til en ring af fæstningsværker, der også omkransede
nye bydele som Christianshavn og Frederiksstaden (i baggrunden t.h.) med
Marmorkirkens høje kuppel og Amalienborg; rester af de gamle voldgrave er
bevaret i bl.a. Tivoli (yderst t.v.) og i 0rstedsparken, hvis træer ses bag
byens rådhus (t.v.) med det 105 m høje tårn.
Københavns Domkirke. Den nuværende bygning opført
af C.F. Hansen 1811-29. Efter akvarel af H.G.F. Holm.
• BYSTYRE. 1840 fik København en forfatning
hvorved der oprettedes en borgerrepræsentation på 36 medlemmer; valgretten var
dog stærkt begrænset (kun 1,6% af byens borgere var valgberettigede ). Ved lov
af 1857 skabtes det nuværende kommunale selvstyre, som nu reguleres efter Lov
om Københavns Kommunes Styrelse af 1977. Borgerrepræsentationen og Magistraten
oprettedes. Tilsammen udgør de kommunalbestyrelsen. Statens alm.
tilsynsvirksomhed udøves af indenrigsministeren.
• HISTORIE. København omtales første gang i 1000-tallet
som Havn. 1167 opførte Absalon en borg på nuværende Slotsholmen; 1191 kom København
under Roskildebispen, 1254 udstedtes byens første stadsret; 1248 og igen 1368
blev København erobret og brændt af lybækkerne for hvem den blomstrende
handelsby udgjorde en trussel. I 1400-tallet fik København handelsprivilegier
og blev flådestation. Under Christoffer III af Bayern blev København hovedstad.
Opgangsperiode under Christian IV med bl.a. udvidelse af havnen og anlæg af
Christianshavn. 1658-61 fik Københavns borgere omfattende privilegier, bl.a.
1659 et borgerråd på 32 medlemmer, de toogtredive mænd. I slutningen af 1600-tallet
opførtes et udstrakt voldsystem.
Enevældens centraladministration og oprettelse
af handelskompagnier og industrier medførte stigende indbyggertal. 1728 og 1759
hærgedes København af ildebrande, 1807 kom København under engelsk
bombardement. 1853 koleraepidemi. 1894 åbnedes Københavns Frihavn. 1852-67
frigaves arealet uden for voldene, hvorved Nørrebro, Vesterbro og Østerbro fik
bymæssig bebyggelse.
Pga. af det hastigt stigende befolkningstal skete øget
bebyggelse i Københavns omegn og o. 1900 var de fleste af Københavns arealer
udbygget. 1940-45 led København under forsyningsvanskeligheder og store
ødelæggelser. Befolkningsstigningen efter 2. verdenskrig skabte behov for
større samlet planlægning. Resultatet blev i første omgang fingerplanen af
1947, men først med regionsplanen af 1974 blev disse intentioner opfyldt.
........................................................................................................................