Maleri af Københavns Slot på Slotsholmen.
blev opført
for Roskilde-bispen Peder Jensen Lodehat på Slotsholmen i København hvor
Absalons Borg havde ligget; kom 1416 under Kronen. Under kong Hans og Christian
III udvidet med kongefløj i fem etager; Christian IV lod Blåtårn forhøje.
Ombygget under Frederik IV 1721-27 af J.C. Ernst og J.C. Krieger; nedrevet
1731-32.
Københavns Slot var et kongeslot, der fra ca. 1370
til 1731 lå på Slotsholmen i København på det sted, hvor Christiansborg Slot
ligger i dag. Københavns Slot blev opført samme sted som Absalons borg, der var
blevet revet ned af Hanseforbundet i 1369 som følge af en fredsaftale.
Københavns Slot kom i kongemagtens besiddelse i
1417 under Erik af Pommern. Fra midten af 1400-tallet og frem fungerede slottet
som de danske kongers hovedresidens og centrum for regeringen. Slottet blev
udvidet og ombygget flere gange. Det blev revet ned i 1731 og erstattet af
Christiansborg Slot.
Slottet lå under det nuværende Christiansborgs
hovedfløj, og ruinerne blev udgravet, da Christiansborg blev genopbygget i begyndelsen
af 1900-tallet. Der er offentlig adgang til de udgravede ruiner.
Københavns
Slot som fæstningsanlæg 1369–1536
Historie
I 1369 var Absalons borg blevet revet ned af Hanseforbundet.
Oven på resterne af den nedrevne borg blev der i årene efter opført en ny borg,
der med tiden kom til at bære navnet Københavns Slot. Man ved dog ikke præcis,
hvornår den nye borg blev bygget, men i 1387 omtales der en høvedsmand på
stedet, så der må den nye borg sandsynligvis have stået færdig.
I 1343 havde Kong Valdemar Atterdag overtaget Absalons
borg, men ved hans død i 1375 gik retten til anlægget tilbage til Roskilde
bispestol. Den nye borg blev derfor opført af enten Valdemar Atterdag eller
Biskop Niels Jacobsen Ulfeldt af Roskilde.
Erik af Pommern portrætteret i 1424
Roskildes biskopper beholdt ejendomsretten til
borgen, indtil Kong Erik af Pommern i 1417 tiltog sig borgen og dermed – efter
mere end 200 års stridigheder – definitivt sikrede ejendomsretten over
fæstningsanlægget på Slotsholmen for kongemagten. Erik af Pommerns overtagelse
af Københavns Slot var en del af hans politik for at styrke kontrollen over
handelsruten gennem Øresund, der også omfattede anlægget af Krogen ved Helsingør
(Kronborgs forgænger), Landskrone og Malmøhus.
Som reaktion på Erik af Pommerns Øresundspolitik
angreb en mægtig flåde fra hanseforbundet borgen og byen i 1428. Angrebet blev
slået tilbage Erik af Pommerns dronning Philippa, der fra Københavns Slot ledte
forsvaret.
Borgen blev kongebolig, da Christoffer af Bayern
flyttede til København i 1443. Under Christoffer af Bayern og de følgende
konger voksede betydningen af Københavns Slot, der efterhånden blev kongernes
foretrukne opholdssted.
Samtidig blev slottet centrum for rigets styre.
Selv om kongen i princippet befandt sig på stadig rundrejse i riget og bragte
sin administration i kancelliet med sig, begyndte man fra midten af 1400-tallet
at betragte Københavns Slot som kancelliets hjemsted. Det centrale finansstyre
blev også knyttet til Københavns Slot, og fra midten af 1400-tallet blev
skatter og kongelige indtægter fra hele landet bragt til tårnet på Københavns
Slot. Under Christoffer af Bayern blev der oprettet et administrationsarkiv på
Københavns Slot, og i 1582 blev alle rigets arkivalier samlet i Hvælvingen på
Københavns Slot.
Slottets stigende betydning ses også af, at det i
1445 blev valgt som rammen om Christoffer af Bayerns bryllup med Dorothea af
Brandenburg. 4 år senere var slottet igen rammen om endnu et bryllup for
Dorothea, denne gang med Christoffers efterfølger, Christian 1. I 1515 var
slottet rammen om Christian 2.s bryllup med Isabella af Habsburg.
Under oprøret mod Christian 2. i 1523 var byen
København blandt kongens tilhængere. Da Christian 2. sejlede til Nederlandene
for at hente forstærkninger overlod han borgen til sin tilhænger Henrik Gøye.
Efter en belejring fra juni til december 1523 kunne Christian 2.s onkel hertug
Frederik indtage by og borg, hvormed han endeligt fik sikret sin magt over
kongeriget.
Kampen om Københavns Slot var imidlertid ikke til
ende. Under Grevens Fejde åbnede byen i 1534 sine porte for Christian 2.s
tilhænger Grev Christoffer af Oldenburg, der opslog sin residens på Københavns
Slot. I 1535 begyndte Christian 3.s belejring af by og borg, som udsultet til
det yderste måtte overgive sig i 1536,
Bygningshistorie
Allerede fra Erik af Pommerns tid blev slottet
udbygget, men det holdt sig i lang tid inden for omkredsen af den gamle
borgmur, som havde omgivet Absalons borg.
Slottets grundplan lå derfor inden for den
cirkulære voldgrav, der havde en indre diameter på omkring 50 meter. På denne
plads boede kongen med familie og hof. Hertil kom udenomsbygninger som fx
en toldbod og en vagtbygning.
Konge efter konge modificerede slottet med
udbygninger, svalegange, trappetårne og andet. Christian 1. opførte og
indrettede en riddersal (kaldet "Dandsesalen"), der dog først blev
fuldført af Kong Hans i 1503. Også Christian 2. byggede om på slottet, og
indrettede blandt andet en helt ny slotskirke. Som del heraf anskaffede han en
fornem femfløjet sengotisk altertavle, fremstillet i Antwerpen omkring 1520.
Denne altertavle blev i 1728 skænket til Sortebrødre Kirke i Viborg, hvor den
stadig befinder sig.
Københavns
Slot som fyrstebolig 1536–1731
Bygningshistorie
Christian 3.s udvidelse 1552–58.
Den første større udvidelse stod Christian 3. for
i 1550'erne. Efter Københavns belejring i 1535–36 var det tydeligt, at slottet
var forældet som fæstningsanlæg. Københavns Slot gik herefter fra at være en
del af Københavns forsvarsanlæg til udelukkende at fungere som bolig. Christian
3. udvidede slottet ved at bygge ud i voldgraven. Samtidig blev opført et antal
bygninger uden for voldgraven til at rumme funktioner, der hidtil havde været
på slottet. Der blev blandt andet opført administrationsbygninger, adgangsbro
og havne- og værftsanlæg til flåden.
Christian
4. og Københavns Slot
Christian 4. holder ridderslagning i den såkaldte
grønne sal på Københavns Slot i 1634.
Da Christian 4. blev kronet i 1596, fejrede han
det ved at forhøje det store indgangstårn, der blev kaldt Blåtårn, og sætte et
spir på det. Blåtårn blev kendt som fængselstårn, hvor blandt andre Leonora
Christina Ulfeldt sad fængslet i 21 år. Derudover blev slottet ikke ændret
særlig meget i den periode, men det gjorde omgivelserne, hvor større arealer
mellem holmene blev fyldt op. Herved opstod fx Christianshavn, Børsen og Tøjhuset,
og denne udvikling fortsatte under Frederik 3., der blandt andet opførte en del
staldbygninger og et kongeligt bibliotek.
Københavns Slot omkring 1730 efter Frederik 4.'s
ombygning
Frederik
4.s ombygning 1720–29
Københavns Slot var længe kendt som den usleste
fyrsteresidens i hele Europa og var en stor pinagtighed, ikke kun for
kongefamilien og dens internationale omdømme, men også for folket.
I begyndelsen af 1700-tallet blev slottet
gennemrenoveret af Frederik 4. Voldgraven blev fyldt op og planeret, og
slottets grundplan med alle dens kroge og udbygninger blev rettet af til en
mere regulær femkantet barokform. Fløjene med deres forskellige højder blev
alle forhøjet til 5 etagers højde. Blåtårn blev stående, men det blev
gennembrudt af den nye hovedport til slotsgården og fungerede som portbygning.
Altertavlen fra Frederik 4.s slotskirke på sin
nuværende plads i Helligåndskirken i København.
Det ombyggede slot stod færdigt i 1728. Men
indvendigt og i slotsgården blev det endnu mere mørkt og trangt, og samtidigt
blev slottet så tungt, at murene begyndte at skride og slå revner. Allerede
omkring 1730 besluttede Frederik 4.s efterfølger Christian 6. at rive det ned
for at opføre et helt nyt slot, nemlig det første Christiansborg Slot.
I starten af 1900-tallet blev ruinerne genfundet
og udgravet i forbindelse med genopførelsen af Christiansborg Slot efter
branden i 1884. Ruinerne af Københavns Slot kan i dag ses i de overdækkede
udgravninger under det nuværende Christiansborg Slot.
Se også: Absalons borg og Christiansborg Slot
Slotsholmen i 1674 med Københavns Slot i midten og
Christian 4.s Børs og Tøjhus øverst i billedet
Københavns Slot, kobberstik fra 1698 af Carl Otto.
........................................................................................................................