Begge køn indeholder hos alle dyr både hun- og
hankønsbestemmende gener. Når den ene type er i overtal opstår kønsforskel;
ligevægt medfører hermafroditisme. Hunnerne hos pattedyr, fx mennesket,
besidder i alle legemsceller to ens kønskromosomer: XX, der hos hannerne
modsvares af to uens: XY. Kønscellerne indeholder et enkelt kønskromosom,
således at alle æg har et X-kromosom, medens der er to typer sædceller,
halvdelen med et X-, de øvrige med et Y-kromosom. Befrugtes et æg med en
sædcelle med Y -kromosom gendannes XY parret og ægget udvikler sig til en han.
........................................................................................................................