: tidsregningssystem. Den først anvendte enhed, døgnet,
kombineredes med Månens faser, hvilket førte til syvdagesugen; senere med Solens
årlige vandring. Den jødiske kalender regnede med et måneår på 12 månemåneder
(29½ døgn). Ved hjælp af et sindrigt system af skudmåneder gik systemet op.
Måne-kalender anvendes endnu af muhamedanerne, hvis årstælling begyndte
15.7.622 (Muhameds flugt fra Mekka). Egypterne anvender solåret; grækerne anvender
en periode på 4 år, en olympiade.
Den romerske kalender havde 10 månemåneder (senere 12) og
præsterne måtte tages med på råd mht. begyndelsen af konsulatsåret. Dette førte
til store fejl og misbrug. 46 født Kr. foretog Cæsar en gennemgribende reform.
Hans julianske kalender havde 12 måneder og 365 dage på et år; hvert fjerde år
var skudår med 366 dage. Året 46 fik som overgang 444 dage. Kalenderen skyldes
Cæsars egyptiske astrologiske rådgiver Sosigenes. Fra år 525 begyndte man at
tælle årene fra Kristi fødsel.
I 1582 gennemførte pave Gregor XIII en reform,
den gregorianske kalender, der som skudår undtager hundredår som ikke er
delelige med 400, fx 1900 og 2100. Denne kalender indførtes i Danmark år 1700.
Under den franske revolution forsøgte man at indføre revolutions-kalender i
Frankrig. Den havde 12 måneder a 30 dage plus 5-6 ekstra dage (festdage). Var i
brug 1792-1806. Jf. tidsbestemmelse.
........................................................................................................................