kano- og kajaksport

Teknik

I K-2, C-2, K-4 og C-4 ros i takt, men i øvrigt benyttes to forskellige teknikker i de to bådtyper. Kajakken har 1, 2 eller 4 cockpitter efter det antal roere, som båden er beregnet til. Heri sidder roerne på formstøbte sæder og bruger pagajen skiftevis til hver side. Kajakroeren skaber balance vha. hofterne og pagajen. Kajakken har et lille ror, som styres med fødderne, hvorved kajakroeren kan holde kursen også i sidevind og ved strøm.

Konkurrencer

Kanoroeren støtter på det ene knæ, mens det andet ben er strakt frem, hvorved roeren skaber balance i båden; der ros til den samme side med padlen. I C-2 og C-4 ror mandskabet modsat af hinanden.

Der findes to løbsformer, sprint og maraton. På det olympiske program er der sprint på distancerne 500 m og 1000 m. Ved VM og EM ros der sprint på 200 m, 500 m og 1000 m.

Der afholdes også VM og EM i maraton samt i slalom og White Water; de sidste afvikles på floder eller kunstigt anlagte baner.

I slalom ros der gennem en række porte; distancen skal gennemføres på kortest mulig tid og med færrest mulige fejl.

I White Water skal banen gennemros så hurtigt som muligt; her er ingen porte, kun naturlige forhindringer. Både slalom og White Water ros medstrøms.

Endvidere afholdes der EM og VM i kajakpolo samt VM i sejlkano.

Organisation

Den første kajakklub, Canoe Club, senere Royal Canoe Club, blev stiftet i 1866 i Storbritannien af den skotske advokat John McGregor.

I 1916 stiftedes den første danske kajakklub, Dragør Kajakklub, og i 1921 Dansk Kajak Forbund, DKF, siden 1953 Dansk Kano og Kajak Forbund.

Kano- og kajaksport.

I 1924 var DKF med til at stifte International Canoe Federation, ICF, på et møde i København. DKF blev medlem af Dansk Idræts-Forbund i 1927.

Der er blevet afviklet EM siden 1933, VM siden 1938, og siden 1936 har kano- og kajaksport været på det olympiske program.

Danske resultater

Dansk kano- og kajaksport har internationalt markeret sig med mange flotte præstationer.

Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff (29.5.1921-29.2.2000) guld og Frederik Kobberup (24.1.1920-7.5.2003) sølv i den danske båd Limfjorden, konstrueret af Gerhard Sørensen og Svend Helge Kobberup; denne kajaktype var i begyndelsen af 1960'erne den mest fremherskende ved internationale stævner i Europa.

Ved OL i 1948 vandt Karen Hoff også guld i K-2 sammen med Bodil Svendsen, Erik Hansen vandt guld i K-1 i ved OL 1960, og Kim Wraae Knudsen og René Holten Poulsen vandt sølv i K-2 ved OL i 2008.

To kvinder har fire gange vundet VM-guld i K-2 på maratondistancen, nemlig Anne Lolk (2006-09) og Henriette Engel Hansen (2007-09, 2013).

Kanoroerne har ligeledes markeret sig. I 1952 vandt Peder Rasch (31.5.1934-26.11.1988) og Finn Haunstoft (8.7.1928-12.5.2008) OL-guld i C-2, i 1984 vandt Henning Lynge Jacobsen (født 6.3.1962) en sølv- og en bronzemedalje ved OL på hhv. 500 m og 1000 m, og i 1992 vandt Arne Nielsson og Christian Frederiksen sølv i C-2.

Kano- og kajaksporten udviklede sig i løbet af 1980'erne og 1990'erne til en bred sport med både konkurrence- og motionsroning for børn og voksne. Der findes i Danmark mere end 20.000 organiserede kano- og kajakroere.

Havkajak

Tur- og kapbåde har været de mest almindelige, men fra 1990'erne har også havkajakker fundet vej til de danske farvande. Havkajakker er mere stabile og med sine to eller flere bagage/opdriftsluger, er den egnet til ferie- og enkeltdagsture.

De kortere havkajakker er meget agile og drejbare, de længere er retningsstabile og kan lastes til længere ekspeditioner.

Havkajakken bruges til friluftsliv, motion, og konkurrencer i maraton, havkajakteknik og grønlandske rul. Havkajakroere uddanner sig efter det europæiske uddannelsessystem EPP (EuroPaddlePass), der har flere niveauer til både kano og kajak.

Fra 2008 er der dog afholdt DM i havkajak med to discipliner, teknik og grønlandske rul.