: i sen-romersk kejsertid en underordnet embedsmand i
centralforvaltningen. Fra Karolingerne blev kansler leder af kancelliet og var
som oftest en højtstående gejstlig, efter reformationen dog verdslig adelsmand.
Fra 1400-tallet skelnedes i Danmark mellem kongens kansler, der forestod
kancelliet, og rigens kansler, der som formand for Kongens Retterting stod i
spidsen for retsplejen.
........................................................................................................................