Karies begynder med en skade forårsaget af ætsning af
emaljen. Hullet bliver efterhånden dybere og udvikles til en betændelse som kan
brede sig helt ned til rodspidserne. (1) Emaljen angrebet. (2) Tandbenet
angrebet. (3) Amalgamfyldning. (4) Pulpaen angrebet. (5) Rodbetændelse. (6)
Rodfyldning.
karies: (huller i tænderne) sygdom på tandoverfladerne, som
ubehandlet giver substanstab (huller). Faktorer, der spiller en rolle for
opståen af karies, er spyt, bakterier og kostvaner. Ved et karies-angreb
opløses de uorganiske dele af tandemaljen (hydroxylapatit) pga. forøget
surhedsgrad (lavere pH) i plaken. Karies forebygges og behandles ved at fjerne
bakterieplaken ved alm. mundhygiejne evt. kombineret med tandrensning; endvidere
vil lokal behandling med fluor nedsætte emaljens opløselighed. Ved tab af
tandsubstans (huller) genopbygges tanden vha. tandfyldninger og/eller kroner.
Ved dybe karies-angreb kan opstå betændelse i tandnerven (pulpa), som kan give
tandpine.
........................................................................................................................