: frankisk kongeslægt, opkaldt efter Karl den Store;
oprindelig stormandsslægt fra Rhinegnene. Karolingerne havde som majores domus
(rigshovmestre) den virkelige magt i Frankerriget efter 687; 751 afsatte
karolingeren Pepin den Lille merovingerkongen, og under Pepiris søn Karl den Store
erhvervedes kejsertitlen. Men ved Verdunforliget 843 deltes riget i et vestligt
(Frankrig) hvor Karolingerne regerede som skyggekonger til 987, og et østligt
(Tyskland) hvor den sidste svage Karolingerne-konge afsattes 911. I Italien
regerede Karolingerne til 875.
........................................................................................................................