[χo'meini), ca. 1901-89: iransk
religiøs leder for de shiitiske muslimer; bærer ærestitlen ayatollah (Guds
tegn). På grundlag af sin uddannelse i den hellige by Qurn, Irans vigtigste
shiitiske læresæde, fremstod Khomeini som islamisk fil. og jur. autoritet. I
begyndelsen af 1960erne stillede Khomeini sig i skarp opposition til shahens
reformpolitik og han forvistes 1964. Han tog ophold i Irak, indtil han i 1978
på shahens anmodning udvistes af landet. Han drog herefter i eksil i Frankrig,
hvorfra han, bl.a. i samarbejde med Bani-Sadr, ledede den islamiske opposition
mod shahen; her grundlagdes også det islamiske revolutionsråd, der siden skulle
opnå den egentlige politiske magt i Iran. Efter shahens fald 1979 vendte Khomeini
samme år tilbage til Iran hvor han kom til at indtage en både religiøs og politisk
lederstilling. Efter Khomeini's død valgtes Ali Akbar Rafsanjani til præsident.
........................................................................................................................