[χru∫'t∫jᴐf]
, 1894-1971: sovjettisk politiker. Efter en karriere som i tiden for Stalins
udrensninger førte Khrusjtjov til kommunistpartiets ledelse, centralkomiteen
1934 og politbureauet 1939, blev han efter Stalins død 1953 partiets
førstesekretær. Det lykkedes ham at udmanøvrere sine politisk modstandere, og
1958 valgtes han tillige til regeringschef. Forinden havde Khrusjtjov på 20.
partikongres 1956 givet signalet til "afstaliniseringen" ved delvis
at afsløre og tage afstand fra Stalins magtmisbrug. Khrusjtjovs politik
bestemtes af forestillingen om "fredelig sameksistens" med den
kapitalistiske verden, hvis fundamentale ufornuft skulle afsløres i fredelig
kappestrid med de socialistiske lande. Dette mål søgte han at nå gennem indre-politiske
reformer og en udenrigs-politisk afspænding som i forholdet til USA især gjorde
sig gældende efter Cubakrisen 1962. Derimod forværredes forholdet til Kina. Khrusjtjov
afsattes 1964, især pga. sin fejlslagne landbrugspolitik.
........................................................................................................................