[russisk: 'kjijif]: Tidligere hovedstad
i Ukrainske SSR, Sovjetunionen, ved Dnepr; 2,3 mio indb.1983. Blandt Kijevs
mange pragtfulde bygninger er Sofia-katedralen, opført 1020-37, og klostret
Petjerskaja Lavra fra 1000-tallet. Vigtig handelsby med omfattende og alsidig
industriproduktion. I 800-tallet hovedstad i et svensk vikingerige, 1320 under
Litauen, 1569 til Polen og 1686 under Rusland.
Idag
Kiev eller Kijev/Kyjiv er Ukraines hovedstad. Byen har 2,8
millioner indbyggere.
Kijev (Киев [ˈkʲijɪf]) er byens russiske navn; på ukrainsk hedder
den derimod Kyjiv (Київ [ˈkɪjiu̯]).
Ifølge Povest’ vremennych let ("Nestorkrøniken")
blev Kiev grundlagt af de tre brødre Kyj, Sjtjek og Choriv (byen blev opkaldt
efter den ældste broder). Eftersom den slaviske fyrste Kyj bliver nævnt i byzantinske
kilder fra det 6. århundrede, må byen være grundlagt før denne tid. Andre middelalderlige
kilder daterer byens grundlæggelse til perioden 430-460 e.Kr.
Kiev blev indlemmet i de tyrkiske khazarers rige i det 7.
århundrede. I det 9. århundrede blev byen imidlertid erobret af de
skandinaviske væringer, der brugte de russisk-ukrainske floder som den
naturlige vej til Konstantinopel. I år 882 blev Kiev fyrstesæde i riget Rus,
der herefter også kaldes Kievriget. Det var den første vigtige østslaviske
statsdannelse og en forløber for både Rusland og Ukraine. I det 11. og 12.
århundrede var Kiev med ca. 50.000 indbyggere den største by i Europa næst
efter Konstantinopel.
I 1240 blev Kiev ødelagt af mongolerne. I 1569 blev byen til
provinshovedstad i riget Polen-Litauen. Da der var blevet dannet en selvstændig
ukrainsk stat i 1667, blev Kiev dens hovedstad. I 1793 blev Ukraine imidlertid
indlemmet i Rusland og var siden 1920 en sovjetrepublik i Sovjetunionen.
Kiev var besat af Nazi-Tyskland 19. september 1941 til 6.
november 1943. I den periode blev der myrdet mellem 120.000 og 160.000 civile
og krigsfanger. 33.000 jøder blev myrdet i en massakre ved Babi Jar ved Kiev.
Store dele af byen blev ødelagt under krigen.
I 1991 blev Kiev hovedstad i den uafhængige stat Ukraine.
Geografi
Kiev er beliggende på begge sider af floden Dnepr, som
flyder hele vejen ned til Sortehavet.
Klima
I Kiev råder fastlandsklima, hvilket medfører varme somre og
kolde vintre. De varmeste måneder er juni, juli og august, hvor temperaturen
ligger mellem 25 og 30 °C. Der falder sædvanligvis sne mellem november og
marts, hvor temperaturen kan falde helt ned til -20 °C. Den højeste
temperatur, som nogensinde er registreret i Kiev, indtraf den 31. juli 1936 og
var 39,4 °C. Den laveste temperatur derimod indtraf den 7. og 9. februar 1929
og var på -32,2 °C.
Demografi
Ifølge folkeopgørelsen i år 2008 havde Kiev 2.819.566
indbyggere. Etnisk fordeler befolkningen sig med 82,2% ukrainere (herunder
personer af blandet etnicitet), 13,1% russere, 0,7% jøder, 0,6% hviderussere, 0,3%
polakker, 0,2% armeniere, 0,1% azerier, 0,1% tatarer, 0,1% georgiere og 0,1% moldaver.
92,3 % af Kievs befolkning regner ukrainsk som sit modersmål.
Modsvarende tal for russisk er 7,28%. Russisk sprog bruges af næsten alle til
daglig.
Kultur
Kiev var et historisk kulturelt centrum for den østslaviske
civilisation og en vugge for kristningen af områderne der senere blev til Hviderusland,
Rusland og Ukraine. Kiev bibeholdt sin kulturelle betydning også i perioder med
relativ nedgang og den vedblev at være centrum for den østlige ortodokse kirke.
Dets hellige steder som Kiev Pechersk Lavra (Huleklostret) og Skt. Sofia
katedralen tiltrak pilgrimme i århundreder og er nu på UNESCOs verdensarvsliste
og de er stadig de primære religiøse centre og ligeledes store turistattraktioner.
Den ukrainske nationalopera Taras Sjevtjenko i Kiev
En vigtig del af Kievs kultur er dets mange teatre der bl.a.
inkluderer: Kiev Opera, Ivan Franko nationale akademiske dramateater, Lesja
Ukrainka nationale akademiske teater for russisk drama, Kiev dukketeater, Oktoberpaladset,
det Nationale filharmoniske selskab for Ukraine og mange andre.
Andre kulturelle seværdigheder inkluderer Dovzjenko
filmstudierne og Kiev cirkus. De vigtigste af Kievs mange museer er Kiev
statshistoriske museum, Museet for den store fædrelandskrig, det Nationale
kunstmuseum, Museet for vestlig og oriental kunst og det Nationale museum for
russisk kunst.
I 2005 var Kiev vært for Eurovision Song Contest 2005 som et
resultat af at Ruslanas Wild Dances vandt i 2004. I 2009 var Kiev vært for
Junior Eurovision Song Contest, som er de unges internationale melodi grand
prix.
Sankt Michaels Katedral i Kiev
Seværdigheder
Kiev har 25 museer, et planetarium, teater og flere botaniske
og zoologiske haver i byen. Et af de mest kendte vartegn er Museet for Den
store fædrelandskrig med statuen Rodina-mat på toppen. Inklusiv soklen er
monumentet hele 102 meter højt, og den fjerde største i verden af sin slags. Kiev-operaen
er også berømt og er blandt de bedste operahuse i det tidligere Sovjetunionen.
Grotteklosteret og St. Sofia-katedralen er begge på UNESCO's
liste over verdens kultur- og naturarvsteder.
Politik
Kiev har en speciel administrativ status i Ukraine. Byen er
ikke underlagt den omliggende Kiev oblast, men er som forvaltningsled direkte
underlagt staten. Samtidig vælges byens politiske ledelse i direkte valg, i
modsætning til i resten a landet, hvor denne udpeges af staten. Siden 2006 har Leonid
Tjernovetskij været ordfører.
Byen er inddelt i ti rajoner (distrikter eller bydele) med
et vist politisk selvstyre.
Uddannelse
Byen har et universitet grundlagt i 1834. Desuden har byen
17 andre højere uddannelsesinstitutioner.
Trafik
Kiev har et godt udbygget kollektivt trafiknet. Store dele
af byen dækkes af undergrundsbanen (Kiev Metro), som har 45 stationer.
Metrosystemet er under stadig udvidelse. I tillæg til metroen har Kiev busser, trolleybusser
og sporvogne.
Hyrevognssystemet i Kiev er dårligt reguleret, og der er
ingen offentlig fastsat kilometertakst. Byen har også mange mere eller mindre
uformelle hyrevogne.
Kievs lufthavne er Boryspil Internationale Lufthavn, som
ligger øst for centrum i forstaden Boryspil med 37,9 km til Kievs
Passagerbanegård, og Kievs Internationale Lufthavn (Zjuljani), der ligger i
kvarteret Zjuljani med 12,7 km til passagerbanegården.
........................................................................................................................