• Knud I den Store, ca. 1000-35: konge af England 1014-35,
af Danmark 1018-35, af Norge 1028-35; 1017 gift med Ethelred II's enke Emma. Knud
valgtes ved faderen Svend I Tveskægs død 1014 af vikingehæren til engelsk
konge, men måtte først besejre Edmund Jernside 1016; erobrede 1028 Norge. Knud
opholdt sig især i England.
• Knud II den Hellige, ca. 1040-86: konge 1080-86; søn af
Svend II Estridsen. Knuds hårdhændede politik for at skabe en stærk kongemagt
støttet af kirken, resulterede i et bondeoprør, der endte med Knuds drab i Skt.
Albani Kirke i Odense. Han helgenkåredes 1101.
• Knud III, ca. 1129-57: konge 1146-57; søn af Magnus den
Stærke. Knud valgtes 1146 til konge i Jylland, men blev 1151 fordrevet af Svend
III Grathe; kom atter på tronen ved Friedrich I Barbarossas hjælp og besejrede
1154 Svend i forbund med Valdemar I den Store. Ved forlig 1157, hvorved riget
tredeltes, fik Knud Sjælland, men myrdedes samme år
• Knud IV, 1163-1202: konge 1182-1202; søn af Valdemar I den
Store; lod sig lede af Absalon. Efter erobring af Pommern ca. 1185 antog han
titlen De Venders Konge. 1197 anførte Knud personligt et korstog til Estland.
........................................................................................................................