: eneste torskefisk i ferskvand; lever i europæisk, asiatisk
og N-amerikanske floder; af rognen fremstilles uægte kaviar.
Knuden kendes på den langstrakte slimede krop, som er dækket
af meget små skæl. På underkæben har knuden som andre torskearter en skægtråd
og på siderne af næseborene to korte føletråde. Farvetegningen er meget
spraglet med mørke pletter på den gulbrune baggrund og en lys bug. Knuden kunne
godt kaldes for fiskenes leopard. Som mange andre fisk blegner knudens farver
efter fangst. Farverne bliver da lysegule/lyseblå på hvid baggrund. På trods af
dette lidt uappetitlige syn er Knuden er moderat god spisefisk.
Knuden er udbredt over hele den nordlige halvkugle; følgelig
også i Danmark. Sydgrænsen i Europa er Norditalien. Knuden lever i dybere
strømmende vande eller i søer og damme med til- og afløb; også i højereliggende
områder. Knuden bliver 40-100 cm og vejer normalt op til 3-5 kg.
Knuden leger mellem november og februar. I legeperioden
foretager Knuden korte strejftog op ad strømmen og opsøger steder med sandbund.
Hunnen lægger op til 1 mill. æg i flade fordybninger eller på vandplanter.
Ungerne klækkes efter ca. 4 uger.
Fiskeri efter Knude
Knuden er nataktiv og fanges derfor primært i nattetimerne.
I Danmark kan Knuden bl.a. fanges i Furesø.
Knuden lever som ungfisk af insektlarver, orme,
vandbænkebiddere, snegle og småkrebs. Senere vil føden også bestå af
ferskvandsulk, aborre, hork, grundling og skalle.
Knuden fanges på små agnfisk, stykker af friskfanget Skalle
eller ligende, fisket nær bunden på glidetakkel. Vinterfiskeriet på dybe søer
kan give bonus, men en sommernat er nu mere behagelig.
........................................................................................................................