latin, cuprum:
grundstof; pga. modstandsdygtighed mod mange kemisk påvirkninger samt god
ledningsevne for varme og elektricitet har kobber i ren tilstand betydelig teknisk
anvendelse; også mange kobber-legeringer er vigtige, bl.a. bronze, messing og
nysølv. Kobber-forbindelser anvendes bl.a. til plantebeskyttelse
(bordeauxvæske) og træ-imprægnering. Kobber findes kun sjældent rent i naturen,
men i mange kemiske forbindelser. Som råstof har især kobber-sulfider
(kobberkis CuFeS2) betydning.
Rå-kobber fremstilles ved smeltning under gennemblæsning med
ilt. Rent kobber fremstilles af rå-kobber ved elektrolyse. Denne proces sker
ofte hvor store mængder elektrisk energi er til rådighed og i forbrugerlandene.
Ca. 1/4 af verdensproduktionen af rent kobber sker ved genanvendelse af skrot.
Kobber kan til visse formål erstattes, bl.a. med aluminium, stål og plast.
Verdensproduktionen 1984 af kobbermalm i 1.000 t: 8.280, heraf Chile 16%, USA
13%, Sovjetunionen 12% og Canada 9%.
atomnummer 29 atomtegn Cu atomvægt 63,54 valens 1 og 2
Rødt metal med smeltepunkt 1084'C densitet 8,93 g/ml
Alkymistisk tegn for grundstoffet er vist øverst.
........................................................................................................................