: den storpolitiske kamp om magt og prestige som fra slutningen
af 1940erne til begyndelsen af 1960erne førtes af USA og andre kapitalistiske
lande mod USSR og dets kommunistiske allierede. Efter 2. verdenskrig ønskede
USSR at sikre sin V-grænse vha. sovjetvenlige regimer i Ø-Europa. I øvrigt lod
USSR de V-europæiske kommunistpartier loyalt bidrage til V-Europas
kapitalistiske genopbygning hvorved de sattes uden for indflydelse.
1947 erklærede USA med Trumandoktrinen at ville gribe ind
over for truende kommunistiske magtovertagelser overalt i verden. Samme år
nægtedes USSR andel i Marshall-hjælpen. Som det sidste Ø-europæiske land fik
Tjekkoslovakiet 1948 folkedemokratisk styre, og med dannelsen af NATO og
Warszawa-pagten 1949 og 1955 var delingen af verden i en Ø- og en V-blok under
USA's og USSR's ledelse fuldbyrdet.
De følgende år konfronteredes blokkene i Berlinkrisen
1948-49 og Koreakrigen 1950-53, hvorved den kolde krig flyttedes til den tredje
verden. Et stadig intensiveret rustningskapløb skærpede den kolde krig, men
opbygningen af nye, mere selvstændige økonomiske og politiske centrer som EU,
Japan og Kina, og den sikkerhedspolitiske og økonomisk betingede
afspændingspolitik mellem USA og USSR førte til en afdæmpning af den kolde krig,
der gerne anses for afsluttet med Cuba-krisen 1962. USSR's invasion af
Afghanistan 1979 og USA's nye atomstrategi 1980 kunne dog betragtes som udtryk
for udviklingen af en ny den kolde krig.
Liberaliseringerne i Østeuropa, symboliseret ved
Berlinmurens fald og genforeningen af Tyskland 1989-90, betegnede den endelige
afslutning af den kolde krig.
........................................................................................................................