: benævnelse dels på den fra Marx og Engels udgående
socialistiske bevægelse, med særlig betoning af dennes revolutionære indhold
dvs. teorien om klassekampen, dels på den idealtilstand som den tilstræber og
som skal indebære afskaffelsen af den private ejendomsret til
produktionsmidlerne, ophør af al social undertrykkelse og fuldstændig
tilfredsstillelse af alles behov i et klasseløst samfund, som den socialistiske
stat kun er et første skridt i retning af.
Termen kommunisme anvendes allerede af Marx og genoptoges af
bolsjevikkerne efter den russiske revolution med henblik på at markere deres
afstandtagen fra socialdemokratiet og tilslutning til den revolutionære
marxisme. Benævnelsen er blevet fastholdt af forskellige socialistiske
retninger. Jf. marxisme, marxisme-leninisme og trotskisme.
........................................................................................................................