: enheder af et lands søværn med både freds- og krigsmæssige
opgaver. I fredstid bl.a. overvågning af aktivitet omkring landets kyster,
redningsarbejde sammen med fly, søopmåling m.m.
Under krigsforhold skal fx danske krigsskibe medvirke som
led i det samlede NATO forsvar til at forhindre eller forsinke invasion og
sikre vore gennemsejlingsfarvande ved udlægning af miner. De ældste krigsskibe
var rofartøjer af træ der direkte anvendte stævnen til vædring af fjendtlige
skibe. Vikingetidens drager og langskibe var kombinerede ro- og sejlskibe, op
til 50 m lange.
Metalkrigsskibe drevet med maskinkraft stammer fra 1800-tallet.
De største krigsskibe er hangarskibe, der bærer fly og helikoptere. Øvrige
hovedtyper fx krydsere, destroyere, eskorteskibe (fregatter og korvetter),
mineskibe (minelæggere og -strygere), ubåde, patruljeskibe (motortorpedo- og
motorkanonbåde), landgangsfartøjer og specialskibe (depotskibe, inspektionsskibe,
opmålingsskibe o.l.).
........................................................................................................................