Danske kongekroner, t.v. Christian V's krone (1671) og t.h.
Christian IV's krone (1596).
: hovedstykke: oftest af ædelmetal med halv- eller
helædelsten. Bruges som tegn på den højeste værdighed. Symbolsk angiver forskellige
kroner fyrsters og adels rang; kroner anvendes også symbolsk og dekorativt i
heraldik. Jf. =tiara.
Anatomisk: den udragende del af en tand; beklædt med emalje.
Botanik: den eller de bladkranse som i en blomst sidder
mellem bægeret og støvbladene; kronbladene er ofte farvede.
krone: dansk og norsk mønt. 1 krone = 100 øre.
den lombardiske jernkrone;
den tysk-romerske kejserkrone;
russisk tsarkrone:
(4) den ungarske Stefanskrone;
(5) den franske kongekrone;
den engelske Saint Edwards krone. Se også tiara.
........................................................................................................................